Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:00
Pris
Gratis
Sted
Dokk1
Sted / Rum
Store Sal
Arrangører
Hovedbiblioteket, Ensemble Hermes
Målgruppe
For alle
Bestil billet(ter)
Musik og Film

Lyden af Lørdag med Ensemble Hermes: Roser og torne – hvad er kammermusik?

17.10.20
Ensemble Hermes vil med koncertrækken Lyden af lørdag skabe en tilbagevendende begivenhed med klassisk musik i afslappede rammer, hvor både nye og vante koncertgængere kan komme helt tæt på musikerne og deres arbejde med musikken.

Kammermusikgenren er en af hjørnestenene i den klassiske verden. Men hvorfor egentlig? Hvad er det den kan og hvad består den af? Hvad er kammermusikkens særlige potentialer?

Gennem Arenskijs strygekvartet vil vi fordybe os i de mange forskellige elementer der danner et kammermusikværk – i dette tilfælde alt fra russisk religiøs musik over et dybfølt venskab med Tjajkovskij og et kompliceret forhold til tsartidens Moskva til digte af Richard Henry Stoddard.

Hvordan kan kammermusikken samle alt dette og hvordan kan den igen udtrykke det?

Lyden af Lørdag

I løbet af efteråret 2020 afholder vi fire Lyden af Lørdag-arrangementer på Dokk1. Programmet for hver Lyden af Lørdag bliver tilrettelagt, så de er bygget op omkring et tema med relation til den spillede musik.

Ensemble Hermes håber på at samle en blandet flok af alle generationer og overbevisninger og sammen dele en stund med lækker musik over en kop kaffe; at starte weekenden med en kunstnerisk oplevelse, der kan give perspektiv og åbne horisonter!

Arrangementet er gratis men kræver billet. Du kan booke billetter via billetlinket.