Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:00
Pris
Gratis
Sted
Dokk1
Sted / Rum
Lille sal
Arrangører
Hovedbiblioteket, Ensemble Hermes
Målgruppe
For alle
Musik og Film

Lyden Af Lørdag med Ensemble Hermes: Krig og befrielse

30.05.20
Ensemble Hermes vil med koncertrækken Lyden af Lørdag skabe en tilbagevendende begivenhed med klassisk musik i afslappede rammer, hvor både nye og vante koncertgængere kan komme helt tæt på musikerne og deres arbejde med musikken.

I 2020 er det 75 år siden at 2. verdenskrig fik en ende og Danmark blev befriet. Det giver anledning til refleksion - krig er uløseligt forbundet med minder, med trangen til at glemme, men samtidigt også med frygten for at glemme.

Kom og lyt med, når Ensemble Hermes til denne Lyden af Lørdag dykker ned i kompositioner som musikalske historier og ensemblets indtagen af rollen som fortæller.

Lyden af Lørdag

Henover foråret 2020 vil tre Lyden af Lørdag-arrangementer finde sted på DOKK1. Arrangementerne starter alle kl. 11.00 og varer lige omkring en time. Programmet for hver Lyden af Lørdag bliver tilrettelagt, så er bygget op omkring et tema med relation til den spillede musik.

Vi håber på at samle en blandet flok af alle generationer og overbevisninger og sammen dele en stund med lækker musik over en kop kaffe; at starte weekenden med en kunstnerisk oplevelse, der kan give perspektiv og åbne horisonter!