Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
11:00 - 12:00
Pris
Gratis
Sted
Danmark
Musik og Film

Klassisk koncert med Klejtrup Musikefterskole

17.05.18
Syv elever fra efterskolens klassiske linje opfører stykker af bl.a. Mozart, Händel og Schubert.

Alle er velkomne til at lytte med, når syv elever fra Klejtrup Musikefterskoles klassiske linje besøger Dokk1 og opfører en kort koncert med instrumenterne klaver, violin, fløjte og sang.

Repertoiret består fortrinsvis af klassiske værker af bl.a. Bach, Händel, Mozart, Schubert, Vittorio Monti og Carl Nielsen, men enkelte musical-indslag vil også forekomme.

Klejtrup Musikefterskole blev skabt for 21 år siden af nogle lokale ildsjæle fra Klejtrup by. Vores vigtigste råstof har altid været musikken, og vores elever vælger inden skolestart enten rytmisk eller klassisk linje. Det er den klassiske linje, som besøger Dokk1. Repertoiret på klassisk linje spænder vidt – fra bl.a. Bach, Händel over Schubert frem til Dvořák og Carl Nielsen samt flere andre komponister. Vi koncentrerer os dog om musik, der er skrevet i årene mellem 1750 og 1900.

Koncerten varer ca. 45 minutter og finder sted på Udsigten.