Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Gratis
Sted
Information Vest: E og P-huset
Tinesvej 31
8220 Brabrand
Arrangører
Gellerup Bibliotek, PC Asmussen, Søren Karim
Målgruppe
For voksne
Litteratur

TEKST TIL TIDEN 2

11.05.21
Skriveværksted for alle med noget på hjerte.

TEKST TIL TIDEN 2 er et gratis skriveforløb over 7 gange, hvor vi dyrker fortælleglæde og kærlighed til sproget i alle udgaver. Derfor lægger vi vægt på skrivelyst frem for stavning og regler.

Skriveværkstedet begynder 6. april og herefter mødes vi hver tirsdag fra 16.00-18.00.

Hver gang er skriveværkstedet todelt. I første del arbejder vi med begrebet TEKST. Vi går ikke op i, om det er poesi, prosa, dagbog, filmmanuskript eller noget helt andet. Men vi vil diskutere forskellige former og hvordan man formidler til et publikum.

Anden del vil blive brugt til at arbejde på eget projekt. Her kan man bruge Søren Karim og PC Asmussen eller andre i gruppen som spejl og inspirator. Vi lægger vægt på, at noget af vores materiale skal publiceres eller formidles til et publikum.

Tilmelding og spørgsmål: PC Asmussen / pc.asmussen@gmail.com / 29256021

TEKST TIL TIDEN 2 er for alle over 15 år med skrivelyst

OM PC ASMUSSEN
Er tidligere cirkusdirektør på GØGLERSKOLEN i Aarhus gennem 30 år, hvor han har drevet et skriveværksted. Han har skrevet for Aarhus Stiftstidende og debuterede i 2019 med romanen “Venskab på Livstid”.

OM SØREN KARIM
Er rapper, kendt fra BOGFINKEVEJ, og underviser på Rap Akademiet og FGU Midtby.

OBS: Grundet Corona vil TEKST TIL TIDEN 2 starte op i lokaler i Information Vest: E og P-huset indtil skriveværkstedet kan flytte ind på Gellerup Bibliotek. Der kan desuden forekomme ændringer i takt med udviklingen i forsamlingsloftet.

TEKST TIL TIDEN 2 er støttet af Gellerup Kulturmidlers Her og nu-pulje.