Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Kr. 150,-
Sted
Dokk1
Sted / Rum
Store sal
Arrangører
Hovedbiblioteket, FOF Aarhus
Målgruppe
For voksne
Bestil billet(ter)
Litteratur

Stein & Hougen: Mordets Metodik

19.11.19
Mød succesforfatter Jesper Stein i et spændende samtaleforedrag med retsmediciner Hans Petter Hougen.

Hvad er det, der drager ved et gerningssted? Hvad kan et lig fortælle om gerningsmanden?

Hør hvordan Jesper Stein bruger virkelighedens grusomhed i sine bøger om vicekommissær Axel Steen, hvor sjette bind, Solo, er i top på bestsellerlisterne. Den fiktive svenske retsmediciner, Lennart, i Axel Steen-serien, er delvist inspireret af virkelighedens retsmediciner Hans Petter Hougen, som levende og indgående fortæller om sit spændende liv som retsmediciner i kittel og med skalpel.

Jesper Stein og Hans Petter Hougen fortæller om samarbejdet og om de blodige og detaljeret samtaler de har haft undervejs i processen med Jesper Steins seneste bog.

Oplev en helt særlig aften i selskab med de to herrer – tilsat gys, gru og muntre anekdoter fra både den fiktive og virkelighedens verden.

Forfatter Jesper Stein (f. 1965, Århus) har vundet en stribe prestigefulde priser. Serien om Axel Steen er udgivet på Politikens Forlag i foreløbig 6 bind og udkommet i en lang række lande.