Jakob Ulrich, underviser

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Sted
Online
Arrangører
Målgruppe
For unge
Bestil billet(ter)
Litteratur

ONLINE Skriveworkshop - Om at skrive dagbog ved Jacob Ulrich

04.03.21
Velkommen til skriveworkshop på Risskov Bibliotek

Franz Kafka, Virginia Woolf, Sylvia Plath og mange andre kendte forfattere skrev dagbog. I denne workshop får du et litteraturhistorisk perspektiv på, hvordan udvalgte forfattere brugte dagbogsgenren til at forstå den verden, de var en del af. Du får også praktiske råd til, hvordan du selv kommer i gang med at skrive dagbog, og hvad du kan bruge formatet til. Jacob Ulrich er selv erfaren dagbogsskriver igennem 20 år og vil garnere kurset med personlige beretninger om dagbogen som redskab til at bearbejde livets omskiftelighed. Alle er velkomne, uanset alder og erfaring med skrivning.

Arrangementet foregår online, via platformen Microsoft Teams.
 

Du bestiller en billet via den grønne 'bestil billet' knap til venstre. Dagen før skriveworkshoppen vil du få en mail med et link. Det klikker du på, når klokken nærmer sig 19 torsdag aften og du bliver guidet ind på den online platform, hvor workshoppen finder sted. I mailen du modtager vil der også være kontaktoplysninger på Karina, der kan hjælpe dig, hvis teknikken driller.

Velkommen også til ONLINE Skriveworkshop - Om at skrive på livets kompostbunke v. Pernille Nielsen 

Covid-19
Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer i de enkelte arrangementer, hvis corona-situationen skulle ændre sig. Aarhus Bibliotekerne følger sundhedsmyndighedernes anvisninger, så det er trygt at deltage i bibliotekernes arrangementer både for brugere og for ansatte.