Om dette arrangement

Tid
20:00 - 21:30
Pris
Gratis
Sted
Dokk1
Sted / Rum
Rampen
Arrangører
Hovedbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Bestil billet(ter)
Litteratur

OBS! Ny dato:Rachel Cusk - moderskabets mange facetter

02.11.21
Livestream fra Dronningesalen i Det Kongelige Bibliotek.

Den canadisk-britiske forfatter Rachel Cusk er for længst blevet et kendt navn herhjemme, og nu kan du møde hende i samtale med skribent og assisterende litteraturredaktør ved Weekendavisen Kathrine Tschemerinsky.

Rachel Cusk gæster International Forfatterscene med sin berømte moderskabsbog fra 2001 'A Life’s Work' som omdrejningspunkt. I begyndelsen af 2021 udkom den for første gang på dansk under titlen 'Et livsværk'.

I 'Et livsværk' udforsker Rachel Cusk i en kombination af selvbiografiske notater og analyser de mange følelser og udfordringer, der følger med livet som mor - for eksempel behovet for at insistere på den frihed, det kræver at være forfatter. Et livsværk lander hos sine danske læsere i en tid, hvor moderskabet er et højaktuelt tema i samtidslitteraturen, og hvor alle de komplekse følelser, også de grimme og tabubelagte, skrives frem og belyses.
Bogen blev mødt af stor modstand, da den udkom første gang i 2001, ikke mindst fra andre mødre, der fandt hendes rå og usminkede beskrivelser af moderskabet for brutale.

Samtalen vil blandt andet kredse om netop Cusks ærlighed: Hvor langt kan man tillade sig at gå - særligt om et så stort emne som moderskab? Hvad er ærlighedens pris? Og hvordan ser Cusk på moderskabet og Et livsværk i dag?

Rachel Cusk er forfatter til Omrids-trilogien, erindringsromanerne Et livsværk og Efterskælv, og en lang række andre fiktion- og nonfiktionsbøger. Trilogien, bestående af bøgerne Omrids, Transit og Kudos (alle udkommet på dansk), har begejstret anmeldere over hele verden og er blevet kaldt et moderne mesterværk. Hun debuterede i 1993 med romanen Saving Agnes, der indbragte hende den prestigefyldte Whitbread First Novel Award, og har desuden modtaget Guggenheim-stipendiet for sit litterære arbejde. Hun bor til daglig i Paris.

Kathrine Tschemerinsky er skribent og assisterende litteraturredaktør på Weekendavisen. Efter at have studeret antropologi drev hun i retning af litteraturen og forsøger nu at bruge begge dele til at forstå, hvad der foregår inden i og omkring mennesker lige nu. Tschemerinsky har tidligere interviewet Cusk om moderskab og forfatterskab og forholdet mellem virkelighed og fiktion.

Materialer