Om dette arrangement

Tid
14:00 - 15:30
Pris
Gratis
Sted
Tranbjerg Bibliotek
Sted / Rum
Kontoret
Arrangører
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Guidet Fælleslæsning - 10 ugers forløb

29.01.20
Har du lyst til at prøve at være en del af en læsegruppe, som mødes hver onsdag i 10 uger, hvor vi deler vores umiddelbare undren eller begejstring, når vi læse en novelle og et digt sammen for første gang?

Meld dig til guidet fælleslæsning på Tranbjerg Bibliotek, hvor Emilie, som er biblioteksformidler, hver onsdag fra og med uge 5 til og med uge 14 vil guide læsegruppen gennem oplæsningen af en novelle og et digt. Læsningen foregår i læsegruppen, og der er for en deltager aldrig forberedelse hjemmefra. Alle deltagere får udleveret et eksemplar af teksten, så man også individuelt kan følge med. På denne måde bliver tempoet sænket lige nok til, at vi virkelig kan nærlæse og opfatte ting i teksten, som vi måske ellers ikke havde lagt mærke til. Hvis man har lyst kan man også, som deltager, læne sig tilbage og bare lytte. Undervejs i læsningen bliver der holdt pauser. Det er i pauserne, at samtalen starter. Måske har en deltager et spørgsmål, eller en anden deltager er blevet mindet om noget bestemt, mens der blev læst. Når vi taler om teksterne, er der ikke noget ”rigtigt svar”. Alt, hvad teksten får os til at tænke på eller føle, er velkomment. Ofte bliver handling og tema diskuteret, og vi taler om, hvad der videre sker i historien. Så genoptages læsningen, og på den måde veksles der mellem højtlæsning og samtale. Emilie har ansvar for valg af litteratur og facilitering af samtale. Hun er specifikt trænet i at vælge og matche god litteratur samt i at stille de gode spørgsmål, der åbner op for teksten og inviterer ind i læsningen.

Skriv til embol@aarhus.dk for at tilmelde dig, eller hvis du har nogle spørgsmål.