Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Gratis
Sted
Litteraturoasen
Arrangører
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Fra Paris til prosa

18.09.19
Mød Mette Reinhardt Jakobsen og Connie Warnick Aagaard.

Det sted, en roman udspiller sig, er aldrig tilfældigt. Stedet har betydning, ikke alene for beskrivelser, handling, dialog og personer, men ofte også for den måde romanen er skrevet på.

To århusianske forfattere har på hver deres vis inddraget Paris i deres seneste romaner. Kom og hør om deres fælles fascination af den franske hovedstad, og lyt med når de læser uddrag fra deres bøger.

 

Mette Reinhardt Jakobsens roman No. 54 foregår i Paris, hvor den unge danske Meth bliver ansat som assistent for den excentriske Madame D. Både på arbejdet og i fritiden opsluger storbyen bogens hovedperson. Den franske arbejdskultur og dens tydelige krav om tilpasning sætter takten for teksten. På den måde bliver en parisiske puls styrende for hele romanens forløb.                                      

Mette Reinhardt Jakobsen, der er cand.mag. i fransk og medievidenskab, er inspireret af sine egne syv år som indbygger i Paris. Bogens første tyve sider skrev hun i øvrigt først på fransk, for at finde en til den helt rette tone i fortællingen.

 

Connie Warnick Aagaards roman Mens vi sover kredser om søvnen som tema, hvor den franskfødte Gaia er en ud af seks personer med søvnforstyrrelser. Via analyser og drømmedeling forsøger søvnforskeren Albert at helbrede sine patienter, men Gaia kan ikke nås, og hun opsøger sin fortid i Paris, for at afklare om søvnforstyrrelsen stammer herfra. Da hun forsvinder, rejser Albert efter hende. To tredjedele af romanen foregår Paris, som vi derfor oplever både gennem den hjemmevante Gaia og gennem Albert, der i den grad er på udebane.                                                                                                                  

Connie Warnick Aagaard, der er journalist og cand.phil. i litteraturhistorie, boede som ung et par år i Paris, og de år og nyere research er baggrunden for beskrivelser og stemninger fra byernes by.

 

Foto af Connie: Leif Wivelsted

Foto af Mette: Thomas Søndergaard

Tags

Materialer