Bøger i strålende farver

Om dette arrangement

Tid
11:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted / Rum
Salen
Målgruppe
For voksne
Partner
Litteratur

Fælleslæsning for jobsøgende på Risskov Bibliotek

02.11.21
*OBS Nyt tidspunkt* Er du jobsøgende? Så tag med til fælleslæsning på Risskov Bibliotek. Vi tilbyder lige nu et gratis forløb for op til ti jobsøgende, som har lyst til at deltage i et nyt fællesskab.

Sunde Læsefællesskaber

'Sunde Læsefællesskaber' er et nyt projekt, som Aarhus Bibliotekerne sammen med 6 andre kommuners biblioteker er en del af. Projektets mål er at styrke fællesskaber og fremme trivsel ved at tilbyde læsegrupper, som faciliteres af en læseguide. Projektet bygger på metoden ”guidet fælleslæsning”, som ifølge både danske og udenlandske studier har vist flere dokumenterede sundhedsfremmende effekter. Ja, udover et bedre helbred så giver et stort flertal af de tidligere deltagere faktisk udtryk for, at metoden har bragt dem tættere på arbejdsmarkedet.

Kan jeg være med?

Er du ledig, sygemeldt eller jobsøgende kan du være med i gruppen, som mødes ugentligt på Risskov Bibliotek.

Vi mødes hver tirsdag fra kl. 10.30 til 12.00 – og laver en guidet fælleslæsning sammen. Forløbet startede 7. september, men der er også plads til dig.

Denne gang mødes vi kl. 11 - 12.30 

I Guidet fælleslæsning er vi sammen om at høre den samme historie. Vi vil læse op og sørge for, at vi kommer godt igennem teksten sammen. Det giver en følelse af fællesskab, når man sidder sammen og lytter. Det er helt uden forberedelse og det vigtigste er at mødes om vores umiddelbare undringer og følelser omkring teksten, vi læser.

Lyder det som noget for dig eller har du yderligere spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Karina, der vil være jeres læseguide i forløbet. Du kan skrive til Karina på hokar@aarhus.dk

Du kan også klikke her og læse lidt mere om projektet her. (åbner i nyt vindue)