baggrund med sæbebobler og teksten 'Barselslæseklub'

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted / Rum
Salen
Målgruppe
For forældre
Litteratur

Barselslæseklub

11.10.21
Er du på barsel? Kan du lide at læse? Eller savner du lidt voksent selskab og et afbræk fra bleer og babymos?

Så kom og vær med, når Åby Bibliotek inviterer til barselslæseklub fire mandage i efteråret 2021.
Alle forældre på barsel er velkomne med deres babyer, og det kræver ingen forberedelse at være med.

Sammen læser vi en eller flere korte tekster – det kan være digte, noveller, essays eller andre korte historier - og snakker om vores læseoplevelser og de tanker teksten sætter i gang.
Klubben er et hyggeligt frirum, hvor man kan tage sin baby med (og alt hvad en baby medfører!) og samtidig have en oplevelse med litteraturen i fællesskab med andre voksne.

Der vil være bløde underlag, som de små kan ligge, tumle og lege på, the/kaffe(også koffeinfri!) og lidt sødt.
Du kan sagtens tage barnevognen med ind på biblioteket, og det er muligt at amme og pusle undervejs.

Har du spørgsmål kan de rettes til digj@aarhus.dk

Tilmelding er ikke nødvendig, bare duk op.
Arrangementer afvikles i forhold til gældende Covid19 retningslinjer. Der skal ikke vises coronapas ved arrangementer på bibliotekerne.