Taler til et sted
Taler til et sted

Om dette arrangement

Tid
13:00 - 15:30
Pris
Gratis
Sted
Rampen, Dokk1
Arrangører
Målgruppe
For alle

Taler til et sted – litteratur og virtual reality

23.06.18
Oplev en litteratur i virtual reality

'Taler til et sted' er et kunstnerisk samarbejde mellem billedkunstner Thomas Seest og forfatterne Peter Højrup, Christina Hagen, Per Aage Brandt og Kasper Hesselbjerg. De fire forfattere fra forlaget Basilisk har skrevet nye tekster til projektet. Hver tekst udfoldes i en 360graders VR film. (360VR er et filmformat, hvor beskueren frit kan bevæge synsfeltet rundt i billedfeltets 360 graders univers, hele vejen rundt, op/ned – som indeni en globus).

Forfatterne er inviteret til at bidrage med en tekst, der peger på et sted. Forfatterne optræder på lydsiden (indtalt tekst) og på billedsiden (et sted) foran kameraet.

Filmene vises på iPads i perioden 14.-24. juni på Dokk1 og med VR briller den 23. juni i tidsrummet kl. 13-16. Hver film varer ca. fire minutter.

Fremvisningen er en del af den store totalinstallation DIGI LIT - digital litteratur i Rampelyset under LiteratureXchange, hvor du kan opleve digitale, litterære installationer.

Installationerne er åbne i hele Dokk1s åbningstid.

Rampelyset er…
Dokk1s nye installationsrum placeret midt på Rampen. Her vises ny teknologi og du kan få et glimt af fremtiden. Du vil blive præsenteret for installationer, som du ikke har mulighed for derhjemme i stuen. Vi håber, du er nysgerrig!