Om dette arrangement

Sted
Rampen, Dokk1
Danmark
Tid
15:00 - 16:00
Pris
Gratis
Bibliotek

Åbning af LiteratureXchange!

14.06.18
I bøgerne skal de første sider give dig lyst til mere. Vi inviterer derfor alle til at læse med helt fra start og har ledt efter ordene, der kan holde publikum tryllebundet fra første til sidste side.

Programmet byder på: 

- Oplæsning ved Angolas prisvindende historiefortæller José Eduardo Agualusa, der netop er udkommet på dansk med bogen ’Almen teori om glemsel’ 

- Oplæg om den internationale litteraturs potentiale ved Marianne Ping Huang, Aarhus Universitet

- Optaktsdigt til VM i fodbold 2018 skrevet til lejligheden ved digter Mads Mygind, der også skrev et digt i anledningen af afslutningen på kulturhovedstadsåret 2017. 

- Koncert med Katinka Duo. Katinka startede sin karriere med at skrive digte, der senere blev tilsat musik. Hun vandt 'Årets håb' ved udelingen af Steppeulven 2017. 

Arrangementet indledes med åbningstale af rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad.

OBS: Siddepladser til de første 200! Det er gratis. Bare mød op!

Arrangør: LiteratureXchange

Fotos: Katinka/Daniel Buchwald & Mads Mygind/Mikkel Berg Pedersen