Om dette arrangement

Tid
10:00 - 17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted / Rum
Rampetrin 4
Målgruppe
For alle
Kunst og kreativitet

Lidt efter lidt - vær med i en langsom tegning!

15.09.20 - 21.09.20
Billedkunstner Birgit Bjerre forvandler fra d. 15.-21. september Dokk1 til sit arbejdsrum. Hver dag vil hun tegne lidt videre på en stor papirtegning, som alle i Dokk1 er inviteret med til at skabe.

Alle må foreslå, hvordan tegningen skal udvikle sig. Du må gerne forstyrre og stille spørgsmål. Om kunst, om det at tegne – eller om andre ting. Bare kom forbi og sig hej!

I løbet af ugen vil den langsommelige tegning vokse frem i samspil med jer.

Du kan også selv prøve at tegne med pensler og blæk på en stor fælles tegning. Birgit hjælper dig i gang.

Normalt vil Birgit høre radio i sit værksted på Sydhavnen. Men i syv dage vil Dokk1 være hendes ”radio” i en endeløs tegneproces.

På den måde rykker kunstneren sin proces ud i offentligheden og vover at sætte sig midt mellem andre mennesker. Et rum og dets lyde, samtaler og akustik vil altid påvirke en tegner. På den måde vil tegningen ændre karakter og retning alt efter hvad der sker omkring tegnebordet.

Til sidst vil værket bestå af flere tusinde bier med fedtfarve og i bevægelse på papiret. Bi-værket handler om nærvær, om at blive ved og være tålmodig. Bien i naturen har altid en individuel opgave. Sammen er en flok af bier som én krop, der samarbejder. På samme tid skrøbeligt og en kæmpe styrke.

Projektet ”Lidt efter lidt” er støttet af Kulturministeriets aktivitetspulje.

Det er gratis - bare kom forbi rampetrin 4 mellem kl. 10-17 (weekend kl. 10-16).

Ind i mellem holder Birgit pause - tag en tur rundt i Dokk1 og kig forbi lidt senere.