Om dette arrangement

Tid
9:00 - 10:45
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted / Rum
Store sal
Målgruppe
For unge
Bestil billet(ter)
Film

Filmvisning - Min bror, mit hjem

20.01.22
Skoletilbud for 8. 10. klasse - filmvisning med efterfølgende debat.

Salaam Filmfestival inviterer til stærke, oplysende og tankevækkende filmoplevelser og personlige møder med deres flerkulturelle oplægsholdere, der udfordrer stereotyper og nuancerer holdninger.

Først vises filmen "Min bror, mit hjem", hvorefter der er oplæg og debat.

Filmen handler om to afghanske flygtningebrødre Popal på 22 og Darmal på 18, som efter mange års adskillelse bliver genforenet i Danmark. Men de står vidt forskellige steder i livet. Popal har for længst fået asyl i Danmark og er en fighter med masser af drømme for fremtiden. Darmal er derimod ny i landet, tung om hjertet og usikker på sin fremtid. Da Darmal får afslag på asyl, står brødrenes drømme om en fælles fremtid til at smuldre. Med et kærligt præstepar og en engageret menneskerettighedsadvokat som nærmeste allierede, er Min bror, mit hjem en film om en storebrors kamp for ikke at miste sin lillebror igen. Filmen er instrueret af Kathrine Ravn Kruse og udkom i 2021.

Hvorfor bliver familier adskilt i det danske flygtningesystem? Hvorfor kan én bror få asyl, når den anden ikke kan? Det er nogen af de spørgsmål vores oplægsholder vender med eleverne. Vi skal også tale om, hvordan det er at flygte uden sin familie, når man kun er et barn.

Der er plads til 6 skoleklasser. Èn billet gælder for én klasse. Venligst oplys navn på skole, klassetrin og antal elever ved booking.