Om dette arrangement

Tid
10:00 - 16:00
Pris
Gratis
Sted
Dokk1, Torvet
Arrangører
Målgruppe
For alle
Kunst og kreativitet

Kvinde kend din tech: App-workshop, bogreception, techy julepynt og nørdede smykker

14.10.18
Aarhus Mini Maker Faire har samlet fire seje kvindelige tech-makers under temaet 'Kvinde, kend din tech'. Du finder dem på Torvet om søndagen.

På Sine Zambach og Forlaget F I L Os stand, kan du programmere android-apps med forskellige temaer med udgangspunkt i Sines nye bog "Kvinde kend din kode" - sammen med Coding Pirates. Vi bruger programmet MIT App Inventor og lover højt humør!

Du kan også være med til reception for bogen søndag klokken 14.00, hvor du kan mæske dig i bobler og måske være så heldig at vinde et eksemplar af bogen.

På Torvet kan du også møde seje Chai, som har en stand, hvor du kan lave en "Himmeli," som er traditionelt finsk julepynt. På workshoppen bygger publikum forskellige geometriske udgaver af en Himmeli med sugerør og tråd. Og når du er færdig, kan du prøve at programmere din Himmeli, så den bevæger sig!

Du kan slippe din indre nørd fri fra kl. 11.00 - 13.00 på Inger Stokkinks "Nerdy Jewellery" stand, hvor du kan lave bling-bling smykker af computerdele.

Alle workshops er gratis og for alle - og du behøver ikke booke plads på dem. 

Du kan booke gratis billetter til selve Mini Maker Faire her: 

BILLETTER