Om dette arrangement

Tid
10:00
Pris
50 kr.
Målgruppe
For forældre
Bestil billet(ter)
Børn

Yoga for mor og gode stræk til baby - for dig på barsel

16.11.20
Du kender sikkert til at have en øm krop, med spændinger i nakke og skuldre. Du bærer måske rundt på baby i timevis. Du kommer måske heller ikke lige i fitnesscenteret eller på de ugentlige løbeture som du gjorde før du gik på barsel

Nu har du mulighed for at gøre noget godt for dig selv i trygge rammer med andre på barsel, og du kan have baby med.
Biblioteket får besøg af motorikvejleder Dorte Windahl. Dorte har gennem mange år arbejdet med det lille barns udvikling både som pædagog, kinesiolog, motorikvejleder, og nu også yogainstruktør.
Det primære fokus bliver på dig, men din baby skal ikke snydes, for undervejs supplerer Dorte med nogle gode stræk til baby, så I begge kommer til at føle et dejligt velvære.

En billet gælder for mor og barn.

Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer i efterårsarrangementerne, hvis corona-situationen skulle ændre sig. Aarhus Bibliotekerne følger sundhedsmyndighedernes anvisninger, så det er trygt at deltage i bibliotekernes arrangementer både for brugere og for ansatte.