Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:00
Pris
25 kr.
Sted
Dokk1
Sted / Rum
Æsken
Arrangører
Hovedbiblioteket, Barselsakademiet
Målgruppe
For forældre
Bestil billet(ter)
Børn

Barselsakademiet Aarhus

25.02.22
Oplæsning for forældre på barsel med forfatter Sille Kirketerp Berthelsen.

Barselsakademiet Aarhus tilbyder arrangementer om en verden udenfor barselsland.
Denne gang afholdes oplæsning ved Sille Kirketerp Berthelsen (f. 1991), som er forfatter og cand.mag. i Nordisk Sprog og Litteratur. I 2019 udgav hun bogen "Med hjertet og kussen i laser", som afdækker og yder modstand mod den evindelige offentlige invasion af kvinders tanker og kroppe med afsæt i forfatter Vita Andersens digte og noveller. Hun har desuden behandlet feministiske tematikker både som journalist, skuespiller og manuskriptforfatter gennem det seneste årti. For tiden er hun på barsel med sit første barn.

Berthelsen vil læse op og fortælle om sit igangværende arbejde med en roman om en ung bibliotekar, som bliver gravid og mister igen. Om fertilitet, materialepleje og indgroet had til gravide. Om at få fnat og komme af med det igen. Om cyster og søsterskab.

Barselsakademiet er for dig på barsel. Baby er velkommen, og der vil være "legeområde" i lokalet.

Kun voksne skal have billet. En billet giver adgang til foredrag samt croissant + kaffe/te.

Et samarbejde med Barselsakademiet.