Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted / Rum
Undervisningslokaler
Målgruppe
For børn
Børn

2D-dukkeworkshop for børn

06.03.21
Kom og lav dit eget selvportræt i papir! Dukkemager Rebekah Caputo inviterer børn og deres familier til gratis drop-in workshops i anledning af udstillingen Belonging.

Projektet Belonging handler om, hvordan det føles at flytte til Danmark fra et andet land.

Som en del af projektet afholder Rebekah Caputo, som er kunstnerisk leder for TEATER animisme, 27/2 og 6/3 kl. 10-12 drop-in-workshops for børn (fra 6 år og opefter) og deres familier, hvor de kan prøve kræfter med 2D-papirselvportrætter.

I Belonging har TEATER animisme indsamlet beretninger fra mennesker, som er flyttet til Danmark. Mennesker, som ikke havde andet valg end at forlade deres hjemland; mennesker, som kom hertil i jagten på et bedre liv; og mennesker, som bare flyttede for sjov.

Fortællingerne får form i dukker udskåret af flamingo og dekoreret med papir i en række dukkemagerworkshops, som er afholdt i Gellerup, på Røde Kors’ asylcenter i Jelling og på Godsbanen i Aarhus. Alle dukkerne bliver udstillet på Torvet i Dokk1 fra d. 12. februar og én måned frem.

På basis af de mange beretninger skaber TEATER animisme desuden en dukketeaterforestilling, som får premiere på Teater Refleksion 3. juni 2021 og efterfølgende turnerer på alle workshopstederne. Den kan opleves på Dokk1 i lille sal 23. juni 2021.

 

Medvirkende:

Kunstnerisk leder, instruktør og performer: Rebekah Caputo

Udstillingsdesign og scenografi: Pernille Madsen og Rebekah Caputo

Workshopassistent: Roser Cussó

Dukkemagerkonsulent: Sig Jessen Hymøller

Rådgivende instruktør: Bjarne Sandborg

Lyddesign: Rob Macay

Lysdesign: Morten Ladefoged

Fotograf: Farzad Soleimani

 

Om TEATER animisme:

Rebekah Caputo grundlagde dukketeatret TEATER animisme i Aarhus i 2018. Gennem sit arbejde ønsker hun at udfordre, hvordan publikum opfatter og oplever dukketeater. Det kan være ved at udfordre kunstformens traditionelle stereotyper, gennem interdisciplinære samarbejder eller ved at bruge dukketeater i usædvanlige sammenhænge og lokationer. Menneskelige erfaringer er også en vigtig kerne i hendes værker. Det ligger i de historier, hun fortæller, og deres sociale temaer eller i hvordan hendes arbejde mødes af mennesker på et følelsesmæssigt plan.

Ved siden af arbejdet med dukketeater har Rebekah Caputo arbejdet med rådgivning, instruktion, som performer i visuelt teater og som dukkemager for Odd Doll Puppetry (UK). I Danmark har hun virket som dukkefører, rådgiver og designassistent på Teater Refleksion (DK). Rebekah arbejder jævnligt på forskellige produktioner og opgaver inden for dukkemageri og skyggekunst. Hun underviser desuden i dukketeater og dukkemageri for børn, studerende og professionelle.