Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
50 kr.
Målgruppe
For voksne
Bestil billet(ter)
Blandet godt

Jens P. Koch: Manden der byggede Tranbjerg

11.03.24
Kom og bliv klogere på Jens P. Koch og Tranbjerg

I 1970’erne blev Tranbjerg kaldt Koch-byen rundt omkring i Midtjylland, fordi det var underforstået, at man boede i et Koch-hus, hvis man boede i Tranbjerg.

Firmaet Jens P. Koch & Co. A/S, efter bygmesteren Jens P. Koch, byggede helt enormt i Tranbjerg frem til 1982, og Koch var i mange år Danmarks mest effektive bygmester. Koch sagde, at han ikke byggede huse men kvarterer, og Tranbjerg er et af de bedste eksempler på det i Danmark. 533 Koch-ejendomme blev det til i Jegstrupvænget og Skovgårdsvænget, der tilsammen udgør Grundejerforeningen Vængerne.

Foredraget bliver holdt af John Rendboe, der har skrevet bogen "Jens P. Koch - Manden der ville bygge Danmark". Foredraget kommer til at handle om, hvilken mand Koch var. Koch ville nemlig langt mere end at bygge – han ville skabe det hele menneske. Hans rækkehuse var især målrettet “det lykkelige menneske”, som han kaldte det. Foredraget kommer også til at handle om, hvordan han tænkte sine byggerier, udførte dem og finansierede dem.

John Rendboe var i Tranbjerg i september 2023 og holdt samme foredrag. Vi gentager successen grundet den store efterspørgsel.