Besparelser

I den kommende tid vil der forekomme en række ændringer i Aarhus Bibliotekerne som følge af besparelser.

Aarhus Kommune skal spare mere end 200 mio. kr. årligt og ændringerne i bibliotekerne er en del af det byrådsbesluttede sparekatalog.

For Aarhus Bibliotekerne betyder det følgende:

  • Egå Kombi-Bibliotek lukker den 1. april. Skolebiblioteket vil bestå.
  • Der er fremover ingen betjening om fredagen i bibliotekerne i Aarhus fra fredag den 24. februar. Der vil fortsat være arrangementer og aktiviteter.
  • Hasle Bibliotek lukker mandag og lørdag.
  • Højbjerg Bibliotek vil være ubetjent hver tirsdag fra uge 8.

Selvom der ikke er betjening i bibliotekerne om fredagen er de stadig åbne, ligesom der også vil være aktiviteter og arrangementer. Følg med her vedr. arrangementer.

Du er altid velkommen som borger eller forening til at bruge bibliotekets rammer eller komme med forslag til aktiviteter.

Du kan fortsat bruge bibliotekerne på de ubemandede åbningsdage. Her skal du blot lukke dig ind med sygesikringsbevis eller lånerkort.

Læs mere om besparelserne og processen her: https://www.aarhus.dk/nyt/borgmesterens-afdeling/2022/december/aarhus-byraad-indgaar-aftale-om-besparelser-i-budget-2023-2026/