Til www.aarhus.dk
Du er her

Danskebilleder.dk i nye rammer

Danskebilleder.dk i nye rammer

2 februar 2011 af Jens Yde
Tusindvis af historiske billeder, tegninger og kort er siden 2002 blevet tilgængelige på hjemmesiden danskebilleder.dk. Den 1. februar gik sitet igen i luften med nyt design, flere billeder og muligheder.

Familier, bygninger, butikker, børnehjem, veje og slotshaver – er blot lidt af det du kan finde på danskebilleder.dk.
Så vil du se, hvordan dit eget eller din oldemors hus så ud for 50 eller 100 år siden? Eller er du interesseret i din egen eller bedsteforældrenes bys historie?
Så giver sitet en unik mulighed for at dykke ned i Danmarkshistorien gennem billedernes spændende fortælling.

Danskebilleder.dk er et website, hvor de danske arkiver, biblioteker og museer, har mulighed for at formidle deres samlinger af gamle billeder fra Danmarks fortid.
Billedsamlingen udbygges konstant og indeholder kulturhistoriske billeder af steder, personer, foreninger, skoler, virksomheder og meget mere. Sitet gik den 1. februar i luften med nyt design og flere nye muligheder.
 
Facebook, Twitter og Google.map 
Når du har fundet billedet af din oldemors hus i Gentofte, Vallensbæk eller Ringkøbing, har du nu mulighed for at dele det med dine venner på Facebook og Twitter eller du kan downloade billedet til familiealbummet. Du har også mulighed for på en stor del af billederne, at se hvor bygningen eller lokaliteten ligger via Google.map. Så gå ind på danskebilleder.dk og gå på opdagelse i Danmarks historie igennem billeder fra de sidste 125 år. 

Fakta om Danskebilleder.dk
Bag danskebilleder.dk står en forening af danske arkiver og biblioteker. Du kan finde billeder fra Gentofte, Frederiksberg, Viborg, Århus, Rødovre og mange flere fra de sidste 125 år. Du kan frit søge og kigge, men skulle du have lyst til at få nogle af billederne i en højere opløsning, kan du kontakte det enkelte arkiv. Du finder kontaktoplysningerne på danskebilleder.dk.  
For yderligere information om danskebilleder.dk kontakt Mette Henriksen, leder af Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte på tlf. 39 98 58 20 eller på mail mehe@gentofte.dk. 

Skærmkopi fra danskebilleder.dk

aarhusbilleder.dk er nedlagt som selvstændigt website og fremover skal danskebilleder.dk benyttes. På danskebilleder.dk kan du vælge hvilket område du ønsker at søge i, f.eks. Århus.  

 skærmkopi fra Aahusbilleder.dk

Filmklip i Århus? - finder du her