Til www.aarhus.dk
Du er her

UDSAT!! PoesiBrunch med Ursula Andkjær Olsen og Amalie Smith

UDSAT!! PoesiBrunch med Ursula Andkjær Olsen og Amalie Smith

10 januar 2012 af Christina Andersen
Poesibrunchen er udsat til senere på året på grund af sygdom!! Det er atter tid til at reservere en søndag til den populære PoesiBrunch, når digteren Ursula Andkjær Olsen & Amalie Smith gæster Løves Bog- og Vincafé søndag den 29. januar.

I samarbejde med Mads Mygind og Løves Bog- og Vincafé byder Aarhus Kommunes Biblioteker atter på oplæsning og litterære diskusioner med lidt kaffe til.

 

Ursula Andkjær Olsen (f. 1970) er en særdeles anerkendt digter. Hun debuterede med Lulus sange og taler i 2000. Hendes seneste enkeltstående udgivelse er Have og helvede fra 2010 om hvilken pressen skrev: Have og helvede er på en gang en moderne mytologi, et sprudlende sprogspil og en underfundig billedfortælling [Thomas Bredsdorff, Politiken]

 

Amalie Smith (f. 1985) debuterede i 2011 med De næste 5000 dage, som er et forløb i seks dele, som trækker på flere genrer: prosa, digt, optegnelse, manuskript, erindring, voice-over, performance og readymade.

 

PoesiBrunchen er en tilbagevendende begivenhed, og idéen er at præsentere en garvet digter i selskab men en yngre forfatter-kollega for publikum i hyggelige rammer.

Arrangementet foregår kl. 11-14, søndag den 29. januar på Løve's Bog- og VinCafé, Nørregade 32, 8000 Aarhus C .

 

Arrangementet er støttet af Kunststyrelsen.

 

For yderligere oplysninger kontakt Litteraturkonsulent Christina Andersen, chria@aarhus.dk