Til www.aarhus.dk
Du er her

Når ord bliver farlige

Når ord bliver farlige

20 oktober 2011 af Lise Kloster Gram
Danmarksturne med de 3 danske fribyforfattere starter i Aarhus.

Når ordene bliver farlige

image

Det er 3 forfattere med hver deres meget stærke personlige historie, som man kan møde rundt om i Danmark i uge 43. Tendai, Seedy og Noufel er alle fribyforfattere bosiddende i Danmark på flugt fra deres hjemlande på grund af deres kamp for retten til at skrive og ytre sig mod magthaverne. Nu bor de i Danmark og er en del af fribyforfatterordningen under organisationen Icorn. En organisation, som sørger for husly til forfulgte forfattere fra hele verden.

Danmarksturneen starter i Aarhus. Aarhus Kommune blev Danmarks første friby, da Tendai Frank Targarira ankom til byen i juni 2010. Nu bliver Aarhus også første stop, når de tre forfattere mandag den 24. oktober kl. 10.15 starter deres turne med et besøg på Handelsgymnasiet i Hasle

Turneen er støttet af Statens Kunstråd

Om forfatterne Tendai Frank Tagarira ankom i juni 2010 som den første forfatter under fribyordningen til Aarhus. Han er i stærk opposition til Mugabe og styret i Zimbabwe

Seedy Bojang bor og arbejder som fribyforfatter på Frederiksberg. Han kommer fra Gambia og har boet i Danmark i et år.

Noufel Bouzeboudja kommer fra Algeriet og er nu bosat på Fanø. Om fribyordningen og ICORN

Alle er de fribyforfattere i Danmark under den såkaldte ICORN ordning. Der er foreløbigt 3 danske kommuner som har en forfulgt forfatter på et toårigt gæsteophold.

En friby er en kommune, der er en del af det internationale netværk, ICORN, International Cities of Refuge Network. Formålet med fribyordningen er at støtte skribenter, forlæggere, illustratorer mv., hvis ytringsfrihed krænkes i deres hjemland. Som fribyforfatter får de et toårigt ophold med ro til at fordybe sig i deres forfatterskab og arbejde for ytringsfriheden

Ordningen får økonomisk støtte fra Kulturministeriet via Kunststyrelsen