Knausgårds kamp
Knausgårds kamp
Så udkom det sjette og sidste bind i Karl Ove Knausgårds romanprojekt Min Kamp endelig, og hvis man er helt stille, kan man stadig høre det lettelsens suk, som mangt en anmelder og litterat drog. For sjette bind lod vente på sig, og spekulationerne bredte sig som ringe i vandet: tænk nu, hvis det var endnu et litterært mediestunt, tænk nu, hvis sjette bind aldrig kom. Men sjette bind kom, og hvad så nu? Er sagaen om Knausgård så endeligt afsluttet? Nej, Knausgårds tid som forfatter er næppe overstået, men med den sidste sætning i Min Kamp 6 har anmelderne og litteraterne fået endnu mere at snakke om: ”Om nogle minutter skal jeg rejse mig fra skrivebordet, gå ud på gaden, tage mig en kaffe og nyde – virkelig nyde tanken om, at jeg ikke længere er forfatter”. Det, der bl.a. har skabt furore omkring Knausgård, er at hovedpersonen i Min kamp bærer det samme navn som forfatteren. Så hvem er det egentlig, der i Min kamp 6 forlader skrivebordet og forfattertitlen? Er det Knausgård eller Knausgård? Mit bud er, at det er Knausgård, ham, der optræder i romanen. Selvom ”Fiktionens Knausgård”, ham i romanen, har meget til fælles med ”Virkelighedens Knausgård”, forfatteren til Min Kamp, så mener jeg ikke, at man bør overse, at der på Min kamp er trykt ordet roman. Der står ikke selvbiografi eller noget i den stil, for der er tale om en roman, dvs. fiktion, der tager udgangspunkt i virkelige hændelser. Nogle ting i Min kamp er muligvis fiktionsfri, men så længe, der er tale om en roman, så er ”Fiktionens Knausgård” og ”Virkelighedens Knausgård” ikke den samme, og det er derfor ”Fiktionens Knausgård”, der forlader Min kamp i bind 6. Virkeligheden har været igennem en fiktionaliseringsproces, inden den blev trykt i Min kamp. Men der sidder sikkert en litterat derude et sted og mener noget helt andet… Problemet er jo netop, at man ikke sådan uden videre kan skille det ene fra det andet.
Det er det samme, der gør sig gældende hos nogle forfattere her i Danmark. Mest markant i sit udtryk er nok Claus Beck-Nielsen, manden der afskrev sig sin identitet og senere begravede en vokskopi af sig selv (blot for senere at grave den op igen, men lad nu det ligge). Men selvom Nielsens identitet er død og begravet, så lever hans fysiske krop stadig, og han producerer stadig kunst og litteratur. I Nielsens tilfælde er det svært, dvs. umuligt at skille fiktion og virkelighed. Nielsen er blevet sin kunst, og kunsten er blevet Nielsen.
Den selvfremstillende litteratur er med tv-værten Anders Breinholts ord blevet for meget ”ananas i egen juice”. Forfatterene vælter rundt i grænselandet mellem fiktion og virkelighed, og de ting, der produceres, er efterhånden blot parafraser over allerede (op)brugte temaer. Michael Strunge skriver i sit digt ”Neonpoemet”: ”maskiner der producerer maskiner / fordi man har brug for maskiner”. Litteraturen er degenereret til en selvkørende maskine, der udelukkende skaber ny litteratur, fordi der er et behov for den. Men det er ikke nytænkende litteratur, der skabes. Det er kopier af kopien…
Det jeg savner, er den nytænkning, som den selvfremstillende litteratur emmede af, da den brød frem på litteraturscenen. Jeg savner, at man udfordrer litteraturen men ikke udtømmer den for mening. Litteratur vil altid indeholde et element af virkelighed, og sådan skal det også være, men når spørgsmålet om, hvad der er virkelighed, og hvad der er fiktion, tager overhånd, så er der ikke længere tale om litteratur for litteraturens skyld. Og det er synd, når opmærksomheden flyttes fra litteraturen til fordel for forfatterens private liv uden for bogens rammer. Så jeg er gået i den anden grøft igen og stemmer for, at litteraturen endnu en gang vender tilbage til at blive en æstetisk praksis. L’art pour l’art.
-
Materialer:
-
- Bog
Min kamp : roman. 1. bog
Selvbiografisk roman med nærgående beskrivelse af at vokse op og blive til i en sammensat verden med udgangspunkt i faderens død og hovedpersonens selvrealisering som forfatter
EmnetalskOpstillingSkønlitteratur -
- Bog
Min kamp : roman. 3. bog
Verden set med barnet Karl Oves øjne. En familie på fire, mor, far og to sønner flytter til Sørlandet til et nyt hus i en ny bebyggelse. Det er tidligt i 1970'erne, børnene er små, forældrene unge og fremtiden åben. Men på et eller andet tidspunkt lukkes den, på et eller andet tidspunkt bliver deres skæbne udstukket
EmnetalskOpstillingSkønlitteratur -
- Bog
Min kamp : roman. 4. bog
Efter tre år på gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove til Nord-Norge som lærervikar. Han møder en ny verden og med sig har han erfaringer, som han ikke selv forstår. Romanen beskriver en ung mands ufordærvede storhedsvanvid og selvpåførte ydmygelser, oprigtighed, umodenhed og stræben efter eksistentiel og seksuel forløsning
EmnetalskOpstillingSkønlitteratur -
- Bog
Min kamp : roman. 2. bok
Min kamp, bog 2 er et studie i ekstremrealisme, en rasende nedsænkning i det daglige, i hverdagen, i ydmyghed og selvydmygelse og i stærke fascinationer. Romanen handler om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med et lille barn i en svensk by, om skrivningen som et forsøg på forløsning og en overskridelse af egne begrænsninger
-
- Bog
Min kamp : roman. 3. bok
Min kamp, bog 3 er en roman om barndommen. En familie på fire, mor, far og to sønner flytter til Sørlandet til et nyt hus i en ny bebyggelse. Det er tidligt i 1970'erne, børnene er små, forældrene unge og fremtiden åben. Men på et eller andet tidspunkt lukkes den, på et eller andet tidspunkt bliver deres skæbne udstukket
-
- Bog
Min kamp : roman. 4. bok
Efter tre år på gymnasiet i Kristianssand rejser Karl Ove til Nord-Norge som lærervikar. Han møder en ny verden og med sig har han erfaringer, som han ikke selv forstår. Romanen beskriver en ung mands ufordærvede storhedsvanvid og selvpåførte ydmygelser, oprigtighed, umodenhed og stræben efter eksistentiel og seksuel forløsning
-
- Bog
Min kamp : roman. 5. bok
Karl Ove flytter til Bergen for at gå på Skrivekunstakademiet. Det bliver en gedigen skuffelse; han vil så meget, ved så lidt og får ingenting med. Med et tilsyneladende grundløst gå-på mod fortsætter han alligevel med at skrive og læse. Flere af dem han kender får job og debuterer som forfattere, og han begynder at tænke, at han selv, i bedste fald, kan blive en habil litteraturskribent, men ikke kunstner. Gradvist ændrer skrivningen sig. Forholdet til verden rundt om ham ændrer sig også
Kategorier
-
(201)
-
(153)
-
(34)
-
(0)
-
(28)
-
(13)
-
(9)
-
(4)
-
(8)
-
(343)
-
(7)
-
(8)
-
(2)
-
(23)
-
(21)
-
(5)
-
(49)
-
(160)
-
(105)
-
(24)
-
(166)
-
(93)
-
(3)
Seneste kommentarer
- Til Mette Fossing
Tak for din
2 uger 1 dag siden - Hvornår flytter man i det
3 uger 3 dage siden - fint initiativ. Gymnasiaster
4 uger 2 dage siden - Du skal have mange tak for
6 uger 1 dag siden - En dyr forglemmelse.
Lørdag
7 uger 2 dage siden - Hejsa
Som ivrig lørdagsbruger
7 uger 6 dage siden - Håber du må nye dit "otium"
8 uger 12 timer siden - Jeg har oprettet en
9 uger 2 dage siden - Jeg har en bog, som jeg gerne
9 uger 3 dage siden - Til Camilla Tranbjerg Hertz
10 uger 1 dag siden


Kommentarer