Litteratur

I 1980’erne opstod en konstant søgen efter nye roller for at udvide jegets grænser. ”Jeg er en anden”, som den franske digter Arthur Rimbaud udtrykte det, blev en aforisme for jegets tilstand, som mange tilsluttede sig, ikke mindst en af 80’ernes mest ikoniske digtere, Michael Strunge. For Strunge var tanken om jeget, som en fragmenteret størrelse, et uomgængeligt faktum, og hans digte er gennemsyret af maskespil, hvor jeget uafbrudt udspaltes i forskellige roller og identiteter, som det for eksempel er tilfældet i digtet ”Livets hastighed” (1978):

Skifter hurtigt

til ny forklædning

- jeg behøver forandringer

med livets hastighed

Skifter farve

anarkistisk kamæleon

- kaster masken

ændrer leveform

Hvem ved

ved hvad ens selv er lig?

- jeg er ligeglad

skaber selv mit selv.

Digtet åbner op for forvandlingens proces, hvor forskellige udspaltninger af jeget afløser hinanden, så dette hele tiden har muligheden for at omdefinere sig. Jeget er ikke længere en konstant, og erkendelsen af her af medfører, at jeget ud af et absolut intet må skabe sig selv igen og igen. Denne tankegang er ikke udelukkende knyttet til 1980’erne og postmodernismen, da den også kan ses hos den før omtalte Rimbaud, hos musikeren David Bowie og ikke mindst i 1960’ernes modernisme (med Hans-Jørgen Nielsens begreb om attituderelativisme som en vigtig kilde).

Litteraturen i 1980’erne er koncentreret omkring en identitetsopfattelse, hvor jeget skabes ud fra forestillingen om, at individet ikke rummer en fast kerne, der er forankret i subjektet, men at individet derimod indeholder forskellige roller, som det afhængig af konteksten kan udskifte efter behov. Det at have flere roller, som man iscenesætter over for hinanden, blev dermed en ny måde at opleve verden på, og den flygtige identitet blev altså ikke opfattet som en negativ betingelse men derimod som en åbning ud mod nye bevidsthedsformer, både i jeget, kunsten og poesien.

I dag er opfattelsen af identiteten stort set den samme som i 1980’erne, men i dag har vi andre muligheder for at skabe vores eget selvbillede. Her tænker jeg på internettet og den udbredte mediedækning.  Før mennesket slog sig ned i byen var det et nomademenneske, der fysisk bevægede sig fra sted til sted. I dag er mennesket mentalt en nomade, der bevæger sig fra tilstand til tilstand gennem forskellige virtuelle og mentale platforme. Facebook og Twitter er adækvate eksempler på dette, fordi disse platforme bliver masker, som man kan holde frem for sig selv og for andre, og derigennem definere sig selv, som den man gerne vil være.

Det er desuden også værd at påpege den stigende interesse for realityprogrammer, der omhandler virkeligheden eller i hvert en iscenesat virkelighed, hvor almindelige mennesker er omdrejningspunktet. Dette skaber en følelse af, at virkeligheden først bliver vedkommende, når den udspilles gennem mediet, hvilket kan være en af grundene til, at mange dokumenterer sig selv via netop Facebook og Twitter efter mantraet om, at det først har været en god fest, når vi ser billederne. Det moderne menneske vil gerne bekræftes og accepteres, og dette sker nu via medierne, hvor livshistorien når ud til mange mennesker på kort tid. Jo større aktivitet der er omkring ens identitet, jo større bekræftelse får man i, hvor unik man er. Identiteten skabes subjektivt på samme måde, som Strunge praktiserede det, men i dag skabes den i højere grad gennem medierne og i medierne.

Problematikken omkring et kerneløst jeg oplever Michael Strunge i digtsamlingen Verdenssøn (1985), hvor hans identitetsspil kom så langt ud i sindets yderpoler, at det som følge deraf ikke kunne finde tilbage til sit selv. Det er derfor ikke uden konsekvenser, når vi dagligt ifører os forklædninger, for hvem er det egentlig, der gemmer sig bag masken? Er jeg sikker på, at jeg selv er klar over det? Er jeg sikker på, at andre kan gætte, hvem jeg er? For jeg har taget maske på, misk, mask, maske på, kan du gætte, hvem jeg er?

Materialer: 
• 
  • Bog

  Samlede Strunge

  Af Michael Strunge (2011)

  Titel Samlede Strunge : digte 1978-1985

  Emnetalsk

  OpstillingSkønlitteratur

  Emneordfiktion