Til www.aarhus.dk
Du er her

Har du lyst til at fortælle en god historie?

Har du lyst til at fortælle en god historie?

23 februar 2012 af Marie Kjølhede
Så kom til Aarhus læser højts frivilligmøde d. 29. februar kl. 17-19 i salen på Hovedbiblioteket.

Den 19. april 2012 præsenterer Aarhus Kommunes Biblioteker for første gang højtlæsningsdagen Aarhus læser højt, hvor alle byens borgere inviteres til at læse højt for hinanden. Vi har brug for dig til at læse en god historie højt.

Har du lyst til at læse en god historie op på din arbejdsplads, i den lokale daginstitution, i din tandlæges venteværelse eller måske for din mormor og hendes bridgehold? Så kom til frivilligmøde onsdag d. 29. febraur 2012 i salen på Hovedbiblioteket kl. 17-19.

På mødet fortæller vi om Aarhus læser højt og står klar til at høre dine idéer. Hvis du ikke har en specifik idé, så kom alligevel. Måske kan vi hjælpe?

Meld dig til på www.facebook.com/aarhuslaeserhoejt, på aarhuslaeserhoejt@gmail.com eller duk bare op.

Hvis du ikke har mulighed for at være til mødet, men gerne vil deltage i Aarhus læser højt, så send os en mail på aarhuslaeserhoejt@gmail.com.

Vi glæder os til at se dig.