Litteratur

Niamh O’Flaherty vokser op i London som en del af en stor og larmende irsk familie, der værner meget om deres irske baggrund og kultur – i så høj grad at den irske tricolore hænger i flagstangen, at hækken er klippet som et irsk trekløver og at haven er fyldt med irske havenisser - for ikke at nævne dørklokken, der spiller ’Danny Boy’.

For Niamhs far betyder det alt, at hans børn vokser op som gode repræsentanter for Irland, og det lykkes for Niamhs storesøster Siobhan, der er mester i irsk folkedans og lillebror Finn, der er Hurley-stjerne. Men det er ikke just lykken for Niamh, der af al sin magt forsøger at smide sin irske baggrund væk og bare passe ind blandt sine engelske klassekammerater.

Efter college rejser Niamh til Dublin for at tage sin uddannelse og komme lidt på afstand af sin store familie - bifaldt af faren, der håber, at hun i Dublin vil møde en sød, irsk mand. Alt ser ud til at være ren lykke, da Niamh møder den smukke Pierre på en café i Dublin og en månedstid efter flytter ind i hans lejlighed – der er bare lige ét problem: Pierre er ikke-troende, 14 år ældre, har ikke en dråbe irsk blod i sine årer og kommer fra Martinique – altså er han sort. Pierres glamourøse forældre er ikke just imponerede over deres kommende svigerdatter. Men det er ingenting i forhold til Niamhs far, der spruttende og rasende forlader sit hjem i protest ved sit første møde med sin nye svigersøn.

’Det er altså mit liv’ er en rigtig skøn roman, der viser, hvor stædig man til tider må være for at få andre til at respektere de valg, man har taget. Selv om hovedpersonen ikke just jubler over sin herlige, men lettere vanvittige familie, så formår forfatteren at beskrive det med så megen varme, at man unægtelig kommer til at holde af den store, skøre forsamling. Er man til chick-lit genren, så er romanen helt sikkert et hit og er netop den type bog, der gør, at man kommer for sent ud af døren, fordi man liiige skal have det næste med. Og heldigvis findes der da også flere bøger af Sinéad Moriarty – en forfatter, der helt sikkert fortjener en plads på hylden med ’irske forfatterinder med sans for humoristisk chick-lit’ i selskab med Marian Keyes og Cecelia Ahern.

Skrevet af Kirstine Moser Bøhme