Århus Kommunes BibliotekerSøg i biblioteksbasenLånerstatus
mellemrum
mellemrum
mellemrum
 Praktiske oplysninger
 Arrangementer. Voksne
 Arrangementer. Børn
 Læsekredse
 Bestil tid hos bibliotekaren
 Børnebiblioteket
 Kunst
 Lokalhistorie
 Fællesrådet

 

Åbningstider
1. oktober til 31. marts

Mandag

10-19

Tirsdag

10-19

Onsdag

10-19

Torsdag

10-19

Fredag

10-18

Lørdag

10-15

Søndag

Lukket

 

Aktuelle arrangementer og udstillinger


     Udstilling af modelbiler

27. januar - 27. februar

Modelbilernes miniverden er stor. Man kan få alt fra Ferrari til Folkevogn - fra fødslen af de første modeller til fagre nye bilverden. Bilnørderne kan forsvinde ind i detaljernes fascinerende verden. Gå på opdagelse mellem de mange modeller på biblioteket. Se mere på www.beatly.com/.




     Snak med om en bog
Ud og stjæle heste af Per Petterson

Torsdag 25. februar kl. 19.30

Med en afstand på 50 år fortælles historien om en skæbnesvanger sommer, der med ét slag forandrer alt for den 15-årige Trond. Som enkemand og pensionist har han slået sig ned langt fra byliv og civilisation for at få fred, men tvinges til konfrontation med sin fortid.
Læseren føres med på en rejse, en søgen mod det fortrængte, der altid vender tilbage. romanen foregår i en sansemættet norsk natur, der glider i ét med den tragiske historie. Lektor Susanne Richardt Kall peger på temaer og litterære referencer.

Tilmelding ved personlig henvendelse lørdag 30. januar. Derefter også på tlf. 8940 9581, eller på mail: . Du kan få et eksemplar af bogen udleveret ved tilmelding. Det er gratis at deltage.




     Mad der gør dig glad
Foredrag med Anette Harbech Olesen

Torsdag 4. marts kl. 19.30

Vidste du, at den mad du vælger kan påvirke dine tanker, dit humør og også din hukommelse? Kom og få redskaber til et gladere liv. Forfatter og ernæringsekspert Anette Harbech Olesen byder på masser af historier og eksempler fra dagligdagen til hvordan du kan berige dit liv - uden ekstra stress.

Du kan tilmelde dig fra 1. februar på biblioteket, på tlf. 8940 9581 eller på mail: . Det er gratis at deltage.




Arrangementer og udstillinger foråret 2010


     Maleriudstilling med Herdis Jensen-Berg

4. - 30. marts

Billedkunstner Herdis Jensen-Berg debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling i Århus 2008. Motiverne i malerierne tager ofte udgangspunkt i samfundets bagside: Hjemløse, affaldsspande, kanylebokse, halvtomme banegårde og byrum. Billederne rummer en fortættet stemning af forladthed og ensomhed.




     Mød kunstneren bag marts måneds udstilling
Herdis Jensen-Berg

Onsdag 17. marts kl. 19.30

Herdis Jensen-Bergs motivvalg er sanfundets bagside. Hun har lige været omtalt i et af Danmarks mest læste tidsskrifter, Hus forbi, udgivet af hjemløse.




     Snak med om en bog
Komplottet mod Amerika af Philip Roth

Onsdag 24. marts kl. 19.30

Hvad var der sket i Amerika, hvis flyverhelten, den antisemitiske nazisympatisør Charles Lindbergh, var blevet præsident i 1940 i stedet for Roosevelt? Forfatter og hovedperson Philip Roth beskriver hvordan snæversynethed og racisme forvrænger menneskelige værdier, når han kobler den store historie med individets historie.
Vær med, når vi sammen med lektor Susanne Richardt Kall bevæger os ind i den komplekse historie.

Tilmelding ved personlig henvendelse lørdag 27. februar. Derefter også på tlf. 8940 9581, eller på mail: . Du kan få et eksemplar af bogen udleveret ved tilmelding. Det er gratis at deltage.




     Litteraturanalyse for begyndere og let øvede

Torsdag 15. april kl. 19.30

Holder du af at læse? Og vil du gerne endnu dybere ned i litteraturens mange lag? Litteraturkonsulenten for Århus Kommunes Biblioteker, Lise Kloster Gram, introducerer til litteraturanalysens grundlæggende værktøjer og viser hvordan man med enkle teknikker kan åbne op for nye litterære oplevelser.

Du kan tilmelde dig fra 15. marts på biblioteket, på tlf. 8940 9581 eller på mail: . Det er gratis at deltage.




     Tag et billede med hjem
Udstilling af nye billeder til udlån

6. maj - 5. juni

Højbjerg Bibliotek tilbyder som det eneste bibliotek i Århus udlån af kunst. Samlingen består af ca. 100 værker. De skiftes jævnligt ud og nye kommer til. Lånetiden er to måneder.

Søg på websitet Til toppen
Kontakt os - Privatlivspolitik - Udskriv - Opdateret
Århus Kommunes Biblioteker - Møllegade 1 - 8000 Århus C - Tlf.: 8940 9200
topvinkel
Afstandsboks
Afstandsboks Låner- / cpr-nr.:
Afstandsboks  
Afstandsboks Pinkode:
Afstandsboks Start lånerstatus
Hjælp
Luk
Afstandsboks