Århus Kommunes BibliotekerSøg i biblioteksbasenLånerstatus
mellemrum
mellemrum
mellemrum
 Til projektets forside
 Projektets blog
 Camp i Århus 24. april
 Brugbrugerne.dk - Projektets afrapportering
Camp i Århus 24. april 2008:

Brugerdrevet innovation - en ny drivkraft for dit bibliotek?
- Hvad er brugerdrevet innovation, og hvordan kan det realiseres i bibliotekerne?



Se flere billeder fra dagen.

Hvordan udvikler vi et tidssvarende og efterspurgt bibliotekstilbud? Måske er brugerdreven innovation svaret på det. På campen gav en række oplægsholdere et indblik i, hvad brugerdrevet innovation er, og hvordan det kan tænkes ind som en metode på bibliotekerne.
I stedet for blot at snakke om, hvad bibliotekerne bør gøre, afprøvede deltagerne en konkret metode til brugerinddragelse: Village Square. Se billeder af resultatet her.

Download slides
Præsentation af projektet: Brugerdrevet innovation - en ny drivkraft i biblioteket (blev ikke afholdt pga. sygdom)

Martin Sønderlev Christensen: Brugerdrevet innovation i bibliotekerne - overblik og perspektiver

Hvad gør vi allerede - aktuelle erfaringer fra biblioteksprojekter, der arbejder med brugerdrevet innovation:
  • Personas - Hvad kan man egentlig bruge det til? Roskilde Bibliotekerne

Carl Damm: Village Square - en ny metode for bibliotekerne

Village Square: Billeder af alle plancher

På campen kunne du møde:

Martin Sønderlev Christensen: Ph.d. i sociale medier og deltagelsesteknologier, rådgiver i brugercentreret design i virksomheden Advice Digital. Martin arbejder primært med at udvikle sociale webløsninger, der understøtter eller forbedrer organisationers kerneforretning gennem fokus på, repræsentation af og inddragelse af brugere og interessenter. Desuden rådgiver Martin større organisationer og virksomheder i tendenser og strategier omkring det sociale internet, afholder kurser i brugerdreven innovation og design af sociale medier, samt er en ofte brugt underviser og forelæser i forhold til de teoretiske og metodiske tilgange omkring inddragelse af brugere i design og innovationsprocesser.

Kasper Kofod: Partner i Social Action hvor han primært arbejder med brugerdreven innovation for borgere og virksomheder med det simple formål at forbedre verden - dette kræver ofte særlige tilgang i forhold til at igangsætte, undersøtte og fastholde forandringer. I Social action har Kasper blandt andet udviklet www.minregnskov.dk og udarbejdet social udviklingstrategier for Lego og Dansk Retursystem. Kasper har stor erfaring i den praktiske udførelse af brugerdreven innovationsmetoder og såkaldt procesdesign gennem en lang række projekter f.eks. som projektleder og udviklingscoach på Mobil Indholds Lab et samarbejde mellem DR, TDC Mobil, KU, ITU og Danmarks Designskole. Kasper underviser desuden i Social design på Danmarks Designskole.

Strong Bright Hearts: Strong Bright Hearts er et netværk, der arbejder for at gøre Århus til et forbillede for resten af verden. Siden december har netværket samarbejdet med Hovedbiblioteket i Århus. Målet er at afklare hvad der er et godt bibliotek for brugerne og hvilken rolle biblioteket skal spille for at blive et endnu bedre og relevant tilbud i byen og dermed gøre en forskel for byen. Resultaterne af workshopsne vil indgå i udviklingen af Hovedbiblioteket løbende og som inputs ifht. det kommende Multimediehuset på havnen. Undersøgelsen dokumenteres i en manual for brugerinddragelse som bliver sendt ud til alle landets biblioteker, der står med akutte behov for at finde sig selv igen og komme i en god udvikling. Strong Bright Hearts vil facilitere dagens Village Square.

Udviklingsfolk fra biblioteksverdenen, der fortæller om aktuelle erfaringer
:
    - Hvordan arbejde de med personas i Roskilde?
    - Hvad kan unge bidrage med på biblioteket?
    - Kan børn designe fremtidens biblioteksrum?
    - Hvordan laver man workshops på biblioteket?
    - Hvordan inddrager man brugerne, når man designer nye digitale løsninger?


Følg projektet
Campen er en del af projektet: Brugerdrevet innovation - en ny drivkraft i biblioteket som laves i samarbejde mellem Århus, Herning og Roskilde Bibliotekerne
Projektet er støttet af Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje.

Følg projektet på bloggen: http://drivkraft.wordpress.com/ 

Har du spørgsmål kan de rettes til:
Sidsel Bech-Petersen,


Søg på websitet Til toppen
Kontakt os - Privatlivspolitik - Udskriv - Opdateret
Århus Kommunes Biblioteker - Møllegade 1 - 8000 Århus C - Tlf.: 8940 9200
topvinkel
Afstandsboks
Afstandsboks Låner- / cpr-nr.:
Afstandsboks  
Afstandsboks Pinkode:
Afstandsboks Start lånerstatus
Hjælp
Luk
Afstandsboks