Til www.aarhus.dk
Du er her

Indvandreren Mød forfatteren Olav Hergel onsdag 10.nov. kl.19.30

Indvandreren Mød forfatteren Olav Hergel onsdag 10.nov. kl.19.30

2 november 2010 af Jette Sinding Rasmussen
Det er sankthansaften, og den velintegrerede indvandrerdreng Zaki skal i byen og fejre sin hue sammen med vennerne. Aftensolen gløder i ansigterne, verden er deres, og pigerne i diskotekskøen glæder sig til at danse. Men noget går galt den nat, og mens politiet jager de formodede gerningsmænd, pisker pressen en stemning op, og politikerne bruger sagen til at positionere sig i forhold til hinanden. På Morgenavisens redaktion kæmper Rikke Lyngvig for at få lov til at skrive det, hun mener, er den sande historie. I sin nye politiske spændingsroman går Olav Hergel tæt på virkeligheden. Ligesom i den første roman, Flygtningen,er mange af bogens kommentarer hentet direkte ud af de sidste års indvandrerdebat

Indvandreren – på Viby Bibliotek Mød forfatteren Olav Hergel onsdag den 10. november kl. 19.30

Vi kommer rundt i 3 miljøer: indvandrernes, politikernes og mediernes. Det er romanens styrke, at disse tre verdener alle fremstår troværdige. Indvandrerne er ikke bare uskyldsrene ofre for dansk racisme. Politikernes verden er ikke bare gennemsyret af kynisme og meningsmålinger. Medieverdenen skal ikke bare sælge historier, men forsøger også at være sandhedssøgende.

Olav Hergel, der også er journalist, har fået Cavlingprisen for en artikelserie om asylsøgere. Han har tidligere udgivet romanen Flygtningen, hvor den kvindelige journalist Rikke også er hovedperson. I sine bøger og artikler tager han livtag med fanatisme, fordomme og forskelle. Han lægger kraftigt afstand til alle de, der dyrker ”dem og os”, og han viser de katastrofale følger en sådan holdning kan få. Anmelderne skrev bl.a.: Gysende, gispende og gribende roman - En effektiv fortælling med information, indignation og spænding svarende til 50 kronikker, 300 læserbreve, 100 ledere og 400 nyheder samlet i én roman Mød op på biblioteket og hør endnu mere! Billetpris: 25 kr. Arrangementet er støttet af Fo-Århus' debatpulje

    Materialer: 
  • Olav Hergel / Flygtningen
    • Bog

    Flygtningen

    Af Olav Hergel (2006)

    Titel Flygtningen : roman

    I Irak bliver en kvindelig journalist kidnappet af lokale terrorister, truet på livet, og skamferet for åben skærm. Hun flygter, med hjælp fra en af terroristerne. Da han selv må flygte, og ender i Danmark, bryder helvedet løs. Myndighederne vil have ham i fængsel, men den kvindelige journalist føler sig forpligtet til at hjælpe ham