Blog feed

Egå, Harlev og Trige Bibliotek holder chip-lukket fra den 6. til og med den 18. februar

Lene Frandsen — Fri, 03 Feb 2012 09:22:46 +0000

Bibliotekerne holder lukket på skift fordi Aarhus Kommunes Biblioteker skal overgå til chip-teknologi, også kaldet RFID, og alle materialer skal chippes.

Du har mulighed for at benytte et af de andre biblioteker mens dit lokale bibliotek holder lukket. Hvis du ønsker at afhente dine reserverede materialer på et andet bibliotek, kan du ændre din afhentningsfilial under din profil.

Klik på dit navn i det orange felt, når du er logget ind med dit lånerkortnummer / cpr.nummer og pinkode. Vælg det ønskede bibliotek i dropdown-listen under ”Dit Bibliotek” og klik på ”Opdater”. Afhentningsbiblioteket kan ændres igen, efter lukkeperioden.

Oversigt over Aarhus Kommunes Biblioteker.

Fjernlån – lån fra biblioteker udenfor Aarhus Kommunes Biblioteker, skal afhentes på Hovedbiblioteket i hvert enkelt biblioteks lukkeperiode samt en uge før lukkeperioden. Vil fremgå af brevet du modtager fra biblioteket.

I den lukkede periode er der også lukket for henvendelser til borgerservice.

Baggrunden for at overgå til chipteknologi er at bibliotekerne står overfor en udskiftning af selvbetjeningsautomaterne og de nye anlæg anvender chips. For dig betyder det, at det bliver meget nemmere at låne og aflevere materialer og samtidig kan man låne en hel stak bøger, CD’ere og film på én gang. Hermed slipper du for at hvert enkelt materiale skal føres igennem en automat.

Hen på foråret installeres de nye selvbetjeningsautomater på alle biblioteker.

Hovedbiblioteket holder ikke lukket for at chippe materialer.

Se her hvornår dit lokale bibliotek holder lukket

Det sker i Lystrup og omegn

Linda Dalby Toft — Mon, 30 Jan 2012 14:07:24 +0000

Hvad sker der af stort og småt i dit lokalområde?

Arrangementer, der ønskes optaget på kalenderen, kan sendes til lystrupbibliotek@aarhus.dk. Siden opdateres løbende.

Vælg måned herunder:

Vedhæftede filer: Januar 2012 Februar 2012 Marts 2012 April 2012

Åbningstider med og uden personale

azkba47 — Tue, 01 Feb 2011 16:01:00 +0000

Nye åbningstider fra 2. januar 2012. Mandag og torsdag lukker vi kl. 18 i stedet for kl. 19.

Åbningstider:

Mandag kl. 14-18

- Ubemandet kl. 18-22, tilgængeligt kl. 9-14

Tirsdag kl. 10-16

- Ubemandet kl. 16-22, tilgængeligt kl. 9-10

Onsdag

- Ubemandet kl. 16-22, tilgængeligt kl. 9-13

Torsdag kl. 14-18

- Ubemandet kl. 18-22, tilgængeligt kl. 9-14

Fredag kl. 12-16

- Tilgængeligt kl. 9-12

Lørdag

- Ubemandet kl. 10-15

Søndag

- Ubemandet kl. 10-15

I tilgængelighedstiden kan du ikke forvente betjening.

Det sker i Harlev og omegn!

azkba47 — Tue, 01 Feb 2011 08:36:54 +0000

Se FEBUAR måneds arrangementer i lokalområdet.

Arrangementer, som ønskes optaget på kalenderen, kan afleveres på biblioteket eller sendes til harlevbibliotek@aarhus.dk

Vedhæftede filer: Februar

Se film af præmiere-aktuelle Polanski

mkj — Fri, 03 Feb 2012 13:33:53 +0000

Film

Roman Polanskis film ”Carnage” har netop haft dansk præmiere. Dyk ned i Hovedbibliotekets mediearkiv og se eller gense nogle af instruktørens bedste film, før du sætter dig til rette i biografsæderne og nyder hans seneste værk.

Roman Polanski er på mange måder et interessant bekendtskab. Hans liv har været fuld af dramatik og skandaler, men hans film har i rigelige mål ligeså meget spænding at byde på. Lige fra hans første år som ung instruktør i Polen, til det internationale gennembrud som filmmager i Paris og Hollywood i 1960’erne, og til hans comeback i 00’erne fra sit europæiske eksil, har hans film haft en intensitet og spænding, der har lokket folk i biograferne og affødt et væld af filmpriser.

Polanski har i hele sin karriere leget med gyser- og horrorgenren, og mange af hans film er intensive psykologiske portrætter, der kryber ind under huden på tilskueren. Især fordi han evner at skaber rum og billeder i sine film, der ikke sådan er til at slippe igen. Tænk bare på Rosemarys baby (1968) hvor Rosemary Woodhouse (Mia Farrow) flytter ind i en lejlighed der bliver mere og mere klaustrofobisk, for til sidste at blive hendes fængsel. Eller den ikoniske scene fra samme film, hvor Rosemary fanger sin egen refleksion i brødristeren, med blodet fra en rå bøf dryppende ned af hagen. Det er stemninger, billeder og scener man ikke kan ryste af sig lige med det samme.

Polanski har også lavet klassiske dramaer og historiske filmatiseringer. I 2002 vandt han De gyldne palmer og en Oscar for Anden Verdenskrigs dramaet Pianisten, der handler om en jø-disk pianist i Warszawas jødiske ghetto og hans kamp for at holde sig i live. Det er en smuk film om overlevelse og kærlighed til sin kunst, og den bliver ekstra vedkommende ved tanken om at Polanski selv er opvokset i den jødiske ghetto i Krakow og mistede sin mor i Auschwitz.

I 2010 udkom hans seneste film Skyggen. Det er en politisk thriller der handler om en forhen-værende engelsk premierminister (løst bygget på Tony Blair) der hyrer en såkaldt ghostwriter til at skrive sin biografi. I et gråt og øde landskab på den amerikanske østkyst indlogerer eks-ministeren sig med sit følge og herfra tager handlingen fart, for ghostwriteren finder ud af at ministerens fortid gennem på nogle farlige hemmeligheder.

Se "Skyggen" via Filmstriben her

Materialer:

- Dvd
Rosemary's baby

Af Roman Polanski (2002)

Det unge par Rosemary og Guy flytter ind i en mystisk, gammel lejlighed ved Central Park, skønt de bliver advaret mod dens skæbnesvangre ry. Da Rosemary bliver gravid for forskellige mystiske handlinger fra både Guy og det ældre naboægtepar hende til at få en mistanke om at noget er galt

SerieWidescreen collection

Emnetal77.7

OpstillingSpillefilm

Emneordsatanisme gyserfilm graviditet gyserfilm fiktion
- Dvd
- Video
Chok

Af Roman Polanski (2006)

Psykologisk gyser om en psykisk syg ung kvinde

Emnetal77.7

OpstillingSpillefilm

Emneordnonfiktion vrangforestillinger psykologisk thriller psykisk syge fiktion
- Dvd
Chinatown

Af Roman Polanski (2001)

Privatdetektiven J.J. Gittes anmodes af Mrs. Mulwray om at undersøge, om hendes mand er utro. Da han går ind i sagen, viser den sig at rumme langt mere, nemlig en korruptionssag omkring Los Angeles' vandforsyning, mord og incest

Emnetal77.7

OpstillingSpillefilm

Emneordfiktion krimi privatdetektiver krimi korruption far-datter forholdet
- Dvd
- Video
Pianisten

(2004)

Titel Pianisten : a Roman Polanski film

Den polske pianist Władysław Szpilman mister efter nazisternes besættelse hele sin familie, der sendes på arbejdslejr. Han lever i årevis i det skjulte og på sultegrænsen i det hærgede Warszawa

Emnetal77.7

OpstillingSpillefilm

Emneorddrama drama fiktion biografiske film Władysław Szpilman jøder jødeforfølgelse biografiske film den 2. verdenskrig seksualitet mor-datter forholdet sadomasochisme
- Film (net)
- Dvd
- Blu-ray
Skyggen

Af Roman Polanski (2011)

En navnløs forfatter får til opgave at gennemskrive den afgåede engelske premiereminister Adam Langs erindringer. Under arbejdet afslører han Langs hemmelige aftaler med USA om udlevering af terrormistænkte

Emnetal77.7

OpstillingSpillefilm

Emneordfiktion thriller thriller terrorisme politik krimi forfattere krimi

Kolt-Hasselager Kombi-Bibliotek lukker i ugerne 7 og 8

phe — Fri, 03 Feb 2012 12:58:13 +0000

Biblioteket lukker fra mandag 13. februar til lørdag 25. februar - begge dage inklusive.

Aarhus Kommunes Biblioteker skal have sat chip i samtlige materialer og derfor lukker afdelingerne på tur i 14 dage.

Kolt-Hasselager Kombi-Bibliotek lukker i ugerne 7 og 8 - se ovennævnte datoer.

Hvis du i lukkeperioden vil hente reserveringer på et andet bibliotek, skal du selv rette afhentnings-sted i din lånerstatus. Du kan også "melde dig på ferie" via din lånerstatus.
I så fald skal det være fra mandag 13. februar til lørdag 25. februar.

Bøger skaffet fra andre kommuner (fjernlån) skal i perioden afhentes på Hovedbiblioteket. Dette vil fremgå af din reserveringsmeddelelse (mail eller postkort).

Se den spændende guide til onlinespil

lon — Fri, 03 Feb 2012 11:36:02 +0000

Spil

Det kan være en jungel at finde rundt i online spil, men biblioteket guider dig her.

I dag kan man vi online spilhandel og spilmarkeder hurtigt og nemt købe sig til et stort udvalg af spil - nye som gamle.

Men hvordan fungerer det? Hvordan finder man rundt i udbuddet og er der fordele og ulemper?

Læs vores artikler om emnet her.

Fyraftensfilm af Jim Jarmush

lon — Fri, 03 Feb 2012 08:32:49 +0000

Film

Bliv stimuleret efter arbejdsdagen med en fyraftensfilm af Jim Jarmush.

Sæt dig godt tilrette og nyd en anderledes amerikansk filmoplevelse, når Hovedbiblioteket indbyder alle filminteresserede til filmfyraften om Jim Jarmusch.

”Jeg er ejer af mine film”, siger Jim Jarmusch og slår dermed sin sjældne status som uafhængig amerikansk filmmager fast. Hans film gør oprør mod mainstreamfilmen fra Hollywood og er derfor ofte insisterende handlingsforladte, men når folk siger, at filmene ikke handler om noget, er det selvfølgelig helt forkert. Uden den almindelige plotdrevne handling giver filmene nemlig plads til fordybelse i sider af det moderne amerikanske samfund, som ellers ikke finder vej til biograflærredet.

Er du interesseret i at høre mere om Jarmusch og hans sort-komiske film om eksistentiel ensomhed, ikke-møder og om hvad man stiller op, når man har opnået al den frihed, man kan få, så kom til filmaften på Hovedbiblioteket, få en kort introduktion til filmen af filmstuderende, Julie Vinter, og se en af instruktørens film på storskærm.

Filmen vises i salen på 1.etage på Hovedbiblioteket onsdag d. 8. februar kl. 16.30-18.30

Arrangementet er det første af flere filmarrangementer på Hovedbiblioteket i foråret 2012. Hold bl.a. øje med de kommende filmarrangementer om Coen-brødrene, japansk film og en eftermiddag med Kim Skotte, som vil føre dig ind i tidens trends og tendenser blandt aktuelle film. Der er gratis adgang til filmarrangementerne og alle er velkomne.

For mere information om arrangementet kan du besøge bibliotekernes hjemmeside www.aakb.dk eller kontakte Lisbeth Overgaard Nielsen på loniel@aarhus.dk.

Arrangementet er det første af flere filmarrangementer på Hovedbiblioteket i foråret 2012.

Hold bl.a. øje med de kommende filmarrangementer om Coen-brødrene, japansk film og en eftermiddag med Kim Skotte, som vil føre dig ind i tidens trends og tendenser blandt aktuelle film.

Der er gratis adgang til filmarrangementerne og alle er velkomne.

For mere information om arrangementet kan du besøge bibliotekernes hjemmeside www.aakb.dk eller kontakte Lisbeth Overgaard Nielsen på loniel@aarhus.dk.

Litteraturens advokater

cg — Fri, 03 Feb 2012 07:51:17 +0000

Litteratur

Jeg sidder her hjemme på mit værelse med varm te i kruset, og årets første sne spredt ud over byens hustage over og under mig. Jeg kan høre, at der er nogle, der taler sammen ude i køkkenet, men jeg kan ikke helt koncentrere mig om, hvilke meninger ordene danner. De siver langsomt ud i stilheden og bliver en svag summen i baggrunden.

Jeg sidder her hjemme på mit værelse og tænker. Jeg tænker på, at Steen Jørgensen (ham fra Sort Sol, som jeg synes er så sej), hver lørdag aften toner frem på skærmen iført en cap med teksten "Advokaterne Pound, Been og Trakl". Jeg ved ikke helt, om jeg forstår budskabet, hvis der altså i det hele taget er et budskab. Hvad er det, de tre herrer er advokater for? Den gode litteratur? Men hvad der er god litteratur, og hvad der er dårlig litteratur, er så individuelt, at det vil være enormt generaliserende at sige, at netop Ezra Pound, Gottfried Benn og Georg Trakl er litteraturens advokater. For det er vel det, der menes, hvad skulle de ellers være advokater for? Steen Jørgensen selv er vel også en form for advokat, når han lørdag efter lørdag stemmer folk ude eller inde i Voice. Well, om ikke andet så er konstellationen mellem familieunderholdning og modernistiske digtere et clash, som jeg kun kan tage hatten af for. Eller på.

Jeg forsøger ikke at skelne mellem god og dårlig, rigtig og forkert litteratur. I mit tilfælde handler det i langt højere grad om at skelne mellem brugbart og ikke-brugbart. Den litteratur, som er brugbar for mig, er den litteratur, som flytter noget i mig, som provokerer mig, som glæder mig og som på magisk vis skaber en følelse af et eller andet ubestemt, udefinerbart. Og det er derfor, jeg læser litteratur. Fordi den skaber et univers inden i mig uafhængigt af litteraturens mange advokater.

Jeg har aldrig set det som et problem, at jeg føler litteraturen. At jeg søger de abstrakte svar i stedet for de konkrete. Men jeg læser jo på universitetet - jeg læser til med litteratur på universitetet - en højborg for konkrete, videnskabelige teorier. En højborg, hvor litteraturens dommere uddanner nye advokater, som en dag, måske, selv bliver dommere. Og så er der mig... En poetisk sjæl blandt disse litteraturens dommere og advokater. Jeg bliver grebet af litteraturen på en helt umiddelbar og ubehersket måde. Jeg sidder som et lille barn og glemmer alt omkring mig, alt for opslugt af bogens indre. At blive grebet af et fiktivt univers er enestående. Det er så befriende at forlade mit eget univers til fordel for, ja, fiktionens. Det er så uforpligtende på en måde. Jeg skal ikke tage stilling til noget, jeg kan ikke gøre noget for at ændre den allerede skrevne fortælling. Jeg skal bare lade mine øjne glide ned over papiret, acceptere slagets gang og tage imod.

Nu er der stille ude i køkkenet, og jeg sidder alene tilbage med en rolig knirken fra de skæve gulvbrædder. Og et krus som for lidt tid siden var fyldt med varm te. Jeg sidder alene tilbage med årets første sne spredt ud over hustagene over og under mig, samt den ubøjelige vished om, at det vigtigste for mig nu en gang er at føle litteraturen.

Drømmeprismet

ju — Fri, 03 Feb 2012 07:44:00 +0000

Litteratur

1. Søvn og læsning er beslægtede. Da Sigmund Freud i sin ’Drømmetydning’ søger at komme til en psykologisk forståelse af drømmen, ender han med at betragte drømmen som en form for ’skrift’. Drømmen viser sig at være et udtryk for en sproglig erfaring, der transformeres til billeder, som vi så efterfølgende tolker. Perceptionen af drømmebilleder i søvnen minder om vores mentale processer under læsning i vågen tilstand.

Søvnforskere har allerede bevist, at den menneskelige hjerne langtfra er inaktiv under søvnen. Faktisk er den, i perioder med den såkaldte REM-søvn, udsat for et ligeså højt aktivitetsniveau som den vågne hjerne. REM-søvnen er det stadie, hvor drømme typisk forekommer. I visse kredse bruges begrebet ’paradoksal søvn’ til at beskrive REM-søvn, for selvom hjernens aktivitet er høj, forbliver den sovende krop paralyseret. Imens drømmearbejdet står på, er kroppen et billede på døden. Søvnen er en fysiologisk betingelse for drømmens fremkomst, derfor kan den betragtes som den membran, vores læsning af drømmenes skrift altid må gennemgå, før vi, i vågen tilstand, kan foretage en fortolkning.

Da jeg holder meget af at ligge i min seng og læse indtil sent på aftenen, oplever jeg ofte at søvnen indvirker på den litteratur, jeg har taget med mig i seng. Når først jeg indretter mig i min sædvanlige position, med puder i ryggen og bøger på skødet, sker der noget med min opmærksomhed. Jeg begynder at indstille mig på, at søvnen på et tidspunkt kommer snigende. Med andre ord er jeg klar over at læsningen ikke fortsætter i det uendelige. Søvnen er latent til stede som en markør for læsningens uundgåelige ophør. Måske skyldes det, at jeg netop griber de to fænomener – læsning og søvn – an på samme måde. Læsning er for mig en tilstand jeg går ind i. Jeg bestræber mig altid på at møde litteraturen så uforstyrret som muligt. Alt hvad der fysisk kan aflede min opmærksomhed, søger jeg at eliminere. I litteraturens favn er fortabelsen kun mulig i en tilstand af absolut afskærmethed fra verdens virak. Det samme gør sig faktisk gældende for søvnen. Den omhyggelige forberedelse til at sove er så implicit en del af vores kultur, at vi næppe tænker over det, men den er ret væsentlig for vores opfattelse af, hvad søvnen er. For søvnen er en skrøbelig tilstand. Vi bruger megen tid på at indrette os således, at ydre stimuli ikke skal gribe ind og forstyrre vores søvn. Når jeg stiger ombord i sengen og trækker dynen op over kroppen, er det en kulturel tilvænning der bestemmer, at jeg sover bedst på denne måde. Måske er min tilgang til læsning knyttet til en lignende foranstaltning.

Under min læsning slipper min bevidsthed langsomt taget. Først i den omgivende verden. Jeg bevæger nærmest kun øjnene. Min krop er rolig. Musklerne bevæger sig næsten ikke. Men min hjerne arbejder, på paradoksal vis, på højtryk. Sproget omformes til billeder, og jeg læser min egen mentale skrift. Min fordybelse i litteraturen er et individuelt privilegium. Jeg er overladt til mig selv, i mit indslumrende stadie, mellem læsning og falden i søvn. Snart blander litteraturen sig med andre indtryk. Sætningerne, jeg læser, forsvinder. En glemsel begynder at melde sig. En døsig dis breder sig i bevidstheden. Bogen dumper ud af hænderne. Jeg sover.

Drøm og teori er beslægtede. Drømmen er det stadie i søvnen, hvor bevidstheden vågner. Og drømmen kan optræde som næsten hvad som helst. ”The dream is the reawakening of the interminable” siger Maurice Blanchot, og drømmen er da også blevet tillagt endeløse betydninger i historiens løb. Om det skyldes at drømmen henter sit materiale fra menneskets erfaringsverden, eller at drømmen netop er afskåret fra denne erfaringsverden er svært at sige. For drømmen er en potentiel metafor for alverdens anskuelser.

Min drøm fører mig tilbage til Freud. For før jeg slumrede hen, sad jeg og læste hans ’Drømmetydning’. Ikke alt hvad der optræder i drømmen har relation til nylige hændelser, men drømmen er en gentagelse af øjeblikket, før jeg faldt i søvn. Teksten, jeg læser, er den selvsamme, men det er som om jeg slet ikke læser den, men blot reciterer den for mig selv, mentalt og mystisk. Det er som om min tænkning ikke udspringer af noget udefrakommende, men opstår inde i mig selv. Jeg søger at række ud efter en blyant til at beskrive følelsen med, men møder en grænse. Tankerne er som indlejrede i min bevidsthed, men fastlåste. Som om erkendelsen er statisk. Jeg begynder at overveje om min oplevelse er et udtryk for drømmens almene karakter, og pludselig hører jeg opklippede sætninger fra Freuds værk strømme igennem bevidstheden. ”En […] praktisk betydning kan drømmen […] ikke gøre krav på. Drømmens teoretiske værdi er imidlertid desto større”. I min drøm forekommer det mig netop at forholde sig sådan. Drømmen rummer ingen praktisk værdi, men må henregnes til en teoretisk sfære. Skellet mellem teori og praksis er som divisionen mellem den drømmende og vågne tilstand i vores åndsliv. Befinder man sig i den første tilstand er det umuligt at skelne mellem de to. Da er teori og praksis smeltet sammen. I drømmens øjeblik synes muligheden at være der, for at tillægge drømmen en hvilken som helst betydning. Men drømmen er også en æstetisk konstruktion. Et kalejdoskop, der vender og drejer alt inde i mit hoved. Alligevel kan jeg i min beskrivelse af drømmen kun ty til sammenligninger. Hele tiden må jeg sige ’som om’, for mine drømmeerfaringer er kun tilsyneladende. Tegnene, der vises for mig, er uhåndgribelige. De optræder på et teoretisk plan i min bevidsthed.

Hvad end drømmen er, så udfolder den sig i en ramme, som ikke er dens egen. Den er pakket ind i søvnens kappe og for at få adgang til den, må man først bevæge sig igennem elfenbensportene, igennem det slumrende mørke, der mimer døden.

Erindring og praksis er beslægtede. Jeg vågner. Det er nat, men drømmen står klart for mig. Det første jeg gør, er at nedskrive den. Jeg ved, at forudsætningen for at erindre drømmen er, at jeg undgik søvnens favntag. Jeg må være vågnet midt i REM-søvnens intense svingninger, flere forsøg har nemlig vist, at man bedst husker sine drømme, når man vækkes imens REM-fasen er i gang. I månens skær skinner siderne fra ’Drømmetydning’ i mine øjne. Jeg kæmper for at adskille erindringen om drømmen fra min læsning få timer før. Alene det at jeg forsøger at erindre drømmen afslører, at jeg har en bestemt opfattelse af, hvad drømme er. Nemlig at de udspringer af intellektet.

Imidlertid er dette alt, jeg har tilbage til at fortolke drømmen i min vågne tilstand. For hvert minut der går, er det som om drømmeoplevelsen forvitrer i mit sind. At vi har et besvær med at huske vores drømme skyldes sandsynligvis, at de mentale funktioner, der knytter sig til drømmearbejdet ikke er nært forbundet med hjernens hukommelsescentre. Derfor har vi ofte en ufuldstændig erindring af nattens drømme, hvis vi da overhovedet har nogle erindringer. Det kan lede til en fornemmelse af, at drømmene gemmer vigtige erkendelser for os.

Da jeg begynder at nedskrive drømmen, indser jeg, at jeg bevæger mig længere og længere væk fra den. Mit intellekt søger at omforme mine erindringsstumper, så de fremstår ordnede, så de får et formål. Men min opmærksomhed retter sig mere og mere mod skriften, mod den skabende praksis. Erindringen bliver det materiale, jeg kredser om, men jeg ved ikke, om jeg skal forme en videnskabelig eller æstetisk baseret skrift. Drømmens hensvindende genskin i min vågne bevidsthed antyder begge tilgange. Min bevidsthed kredser om denne problemstilling. Jeg kniber øjnene i, for at koncentrere mig. Skriften forsvinder for mine øjne. Jeg falder tilbage i søvnens favn.

Da jeg vågner igen, skinner solen ind ad vinduet. Freud ligger stadig opslået. Jeg kigger på natbordet og ser, at nattens skriverier blev længere, end jeg huskede. Foran mig ligger en tekst i tre afsnit. Titlen er: Drømmeprismet.

Blog feed

Egå, Harlev og Trige Bibliotek holder chip-lukket fra den 6. til og med den 18. februar

Det sker i Lystrup og omegn

Åbningstider med og uden personale

Det sker i Harlev og omegn!

Se film af præmiere-aktuelle Polanski

Rosemary's baby

Chok

Chinatown

Pianisten

Skyggen

Kolt-Hasselager Kombi-Bibliotek lukker i ugerne 7 og 8

Se den spændende guide til onlinespil

Fyraftensfilm af Jim Jarmush

Litteraturens advokater

Drømmeprismet