Til www.aarhus.dk
Du er her

DANMARKS FØRSTE FRIBY

Mandag, 25. oktober 2010 - 17:00
0 kr.
Den 25. oktober kl. 19-21 fejres det, at Århus er Danmarks første friby. Det sker ved en litterær velkomstreception på Svalegangen med deltagelse af Peter Laugesen, Svend Åge Madsen, Mads Mygind, Carsten René Nielsen og Århus’ fribyforfatter, Tendai Frank Tagarira. Alle er velkomne og der er gratis adgang.

Den 26årige forfulgte forfatter Tendai Frank Tagarira fra Zimbabwe opholder sig for en toårig periode i Århus, som er værtsby under friby-ordningen; International Cities of Refuge Network (ICORN).

Denne aften er en fejring af Århus som friby. Et åbent arrangement for byens borgere og et møde mellem Tendai Frank Tagarira og flere af byens forfattere.

Tendai Frank Tagarira fortæller sin personlige historie og læser op af sit forfatterskab. Aftenen vil desuden byde på taler ved kulturrådmand Marc Perera Christensen og digteren Peter Laugesen, samt oplæsning ved Mads Mygind, Carsten René Nielsen og Svend Åge Madsen – alle forfattere fra Århus. De århusianske forfattere har forinden denne aften mødt Tendai Frank Tagarira og udvekslet litterære såvel som personlige erfaringer, hvorefter de hver især har produceret nyskrevne tekster, der vil blive præsenteret denne aften.
I forbindelse med arrangementet udgives en pamflet indholdene de første danske oversættelser af Tendai Frank Tagariras litteratur, samt nyskrevne tekster af aftenens øvrige forfattere. Publikationen gives frit ud på aftenen.

Arrangementet er gratis og vil foregå på både dansk og engelsk.

Arrangementet foregår den 25. oktober kl. 19-21 på Svalegangen, Rosenkrantzgade 21 8000 Århus C

Det er muligt at tilmelde sig arrangementet ved henvendelse til Svalegangen. Men det er også muligt blot at møde op på dagen.

Arrangeret af Århus Kommune Kultur & Borgerservice, Svalegangen, Litteraturen på Scenen & FOF

Støttet af Statens Kunstråd

Foto: Tobias Nørgaard Pedersen

Dette arrangement er oprettet 7. oktober 2010 af Lise Kloster Gram