Til www.aarhus.dk
Du er her

Nyt om adgang til Greens Online og eStatistik.dk

Nyt om adgang til Greens Online og eStatistik.dk

26 april 2011 af Karin Lund
Via Aarhus Kommunes Bibliotekers hjemmeside har du nu fjernadgang til Greens Online. - Dvs. at du nu kan anvende Greens Online fra din pc derhjemme – lige når det passer dig. Desuden kan du nu på aakb.dk også finde adgang til eStatistik.dk, som er udviklet i samarbejde med Danmarks Statistik

Fjernadgang til Greens Online

Via Aarhus Kommunes Bibliotekers hjemmeside har du nu fjernadgang til Greens Online. - Dvs. at du nu kan anvende Greens Online fra din pc derhjemme – lige når det passer dig.

Greens Online giver dig adgang til detaljerede og dagligt opdaterede erhvervsinformationer inkl. artikelarkiv om alle Danmarks virksomheder, 400.000 direktions- og bestyrelsesmedlemmer samt 35.000 funktionschefer. Dertil kommer de unikke 9000 opdaterede personprofiler på ledende medarbejdere og beslutningstagere i danske virksomheder og koncerner – noget du ikke finder hos andre informationsudbydere!

Greens Online giver således adgang til søgning og information om dansk erhvervsliv og den offentlige sektor.

Du finder fjernadgangen til Greens Online fra Aarhus Kommunes Biblioteker HER.

 

Adgang til estatistik.dk

 

 

På Aarhus Kommunes Bibliotekers hjemmeside finder du nu adgang til eStatistik.dk, som er udviklet i samarbejde med Danmarks Statistik. eStatistik.dk udvikler og formidler erhvervsstatistik inden for en række områder f.eks. iværksættere, vækstvirksomheder, globalisering, generationsskifte, konkursstatistik, kompetenceklynger, videnservice, it-erhvervene og oplevelsesøkonomi.

Det unikke ved eStatistik.dk er, at du bl.a. har mulighed for selv at udvikle statistikker der opfylder netop dine behov. Du kan eksempelvis sammensætte din statistik, så du kan se, hvor mange kvindelige topledere, med en videregående uddannelse i den private sektor der er beskæftiget i din Kommune inden for videnservice – og du kan følge udviklingen tilbage fra 2003 og frem til 2009. Disse tal findes ikke andre steder, men er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Statistik som en særkørsel, som eStatistik.dk stiller frit til rådighed.

eStatitsik.dk giver dig således en unik mulighed for at finde statistikker, der netop opfylder dine behov - og som ellers kan være svære at finde.

Du finder adgang til eStatisk.dk via Aarhus Kommunes Bibliotekers hjemmeside HER