Til www.aarhus.dk
Du er her

Mindspotter søges …

Mindspotter søges …

9 januar 2012 af Jannik Mulvad
Vil du være med til at lave fede events for unge? Vil du være med til at brande biblioteket anderledes? Vil du være en del af et idérigt og innovativt team?

Så er det dig, vi søger til Mindspot.

 

Mindspot er Hovedbibliotekets tiltag for unge mellem 14 og 20 år. Vi søger en ny ambassadør, der kan være med til at idéudvikle og arrangere forskellige tiltag for målgruppen sammen med de øvrige mindspottere og biblioteksansatte i gruppen. Vi laver mange forskellige events - fx koncerter, workshops og debatter.

 

Som Mindspotter skal du blandt andet:

  • opsnappe målgruppens ønsker og behov
  • være med til konstant at udvikle Mindspot
  • tage rundt i byen – blandt andet med Spotmobilen
  • være tovholder på forskellige projekter/events.

 

Som Mindspotter skal du have følgende kvalifikationer:

  • være udadvendt og initiativrig
  • brænde for idéen om at være med til at udvikle biblioteket og dets tilbud, så det bliver et spændende sted for dig og dine venner
  • være klar til at samarbejde med de andre mindspottere, bibliotekets øvrige personale og eksterne samarbejdspartnere
  • være indstillet på at føre dine – og andres idéer helt til dørs.

 

Fortæl os gerne, hvis du brænder for et bestemt emne (musik, IT, film eller noget helt andet).

 

Stillingen er tidsbegrænset i perioden 1. februar 2012 (eller snarest derefter) til 31. december 2012. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 6 timer – primært efter skole samt aften og weekend. Vi har ugentlige møder, men du skal være indstillet på at arbejde med opgaver mellem møderne.

 

Send din ansøgning til bej@aarhus.dk senest 25. januar 2012. I ansøgningen skal du redegøre for dine kvalifikationer og fortælle, hvorfor det er dig, der skal være med til at udvikle bibliotekets ungdomstiltag.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 3. februar.

 

Du kan læse mere om Mindspot på www.mindspot.dk, og du er velkommen til at kontakte Mindspot-koordinator Lisbeth Mærkedahl for yderligere oplysninger på 89409231 eller lma@aarhus.dk

Vedhæftede filer:  application/pdf iconmindspot_2012.pdf