Om hjemmesiden
Hjemmesiden er baseret på opensource CMS løsningen Drupal, og er udviklet af Signal Digital.
Den nye aakb.dk er en del af det langt større landsdækkende biblioteksprojekt TING, der er et samarbejde mellem bl.a. Københavns og Aarhus’ Biblioteker samt DBC. TING er i høj grad en nytænkning af, hvordan information skal blandes og præsenteres - og en langt mere relevansorienteret løsning end det, man ser hos de fleste biblioteker i dag.
Grundkonceptet for det nye aakb.dk kan kort beskrives således
- Målrettet slutbrugere
- Stærk simplificering
- Eksplorativ søgning
- Berigelse og inspiration
- Søgning der fungerer
- Opstramning af indhold og struktur
Redaktionelt ansvar
Ansvar for vedligeholdelse og opdatering af hjemmesiden er uddelegeret til lokale formidlingskoordinatorer samt en overordnet webredaktion med repræsentanter for hovedbiblioteket, lokalbibliotekerne samt ITK – afdeling for udvikling. Den centrale webredaktion kan kontaktes på: webredaktionen@mkb.aarhus.dk
Blogindlæg på aakb.dk tilhører hver især en kategori. Vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du på kategoriens navn, for eksempel ”Pressemeddelelser”. Eventuelle kommentarer til det pågældende indlæg finder du under indlægget. Du kan skrive dine kommentarer ved at logge dig på med dit lånerkortnummer / cpr-nummer og pinkode.
Aarhus Kommunes Biblioteker forbeholder sig ret til at ændre i eller slette et offentliggjort indlæg eller kommentar, for eksempel hvis en kommentar strider imod lovgivning eller ikke har relevans for det pågældende indlæg.
Holdninger og meninger i blogindlæggene er udtryk for medarbejdernes egne synspunkter og er ikke nødvendigvis udtryk for Aarhus Kommunes Bibliotekers holdning.
Lige adgang for alle
Som public service organisation tilstræber vi adgang for bredest mulige brugergrupper, indholdsmæssigt såvel som teknisk.