Weekenden byder på den årlige Oscaruddeling
Weekenden byder på den årlige Oscaruddeling
Året er 1972. Marlon Brando er netop blevet udråbt som Oscarvinder for sin udødelige præsta-tion i ’The Godfather’. Op på scenen træder en ung kvinde, klædt i en indiansk folkedragt. Hun nægter at modtage statuetten, men indtager talerstolen og fortæller på vegne af Marlon Brando om de oprindelige indianeres rettigheder i USA. Salen returnerer med både klapsalver og buh-råb, for politiske taler til Oscaruddelingen er noget der skiller vandene.
For de fleste er Oscaruddelingen en fest, hvor Hollywoods filmindustri fejrer sig selv, men stort fokus på de fremmødte stjerner og ikke mindst de kjoler kvinderne bærer på den røde løber. Begivenheden bliver transmitteret i over 100 lande, så det er ikke overraskende, at mange bruger aftenen til at promovere sig selv eller deres film – få gange altså også i politisk øjemed.

Oscaren er siden 1929 blevet uddelt af det amerikanske filmakademi. Det officielle navn for den 34 cm. høje statue er en ’Academy Award’, og der går flere rygter om hvordan den fik sit borgerlige navn. En af historierne går på, at sekretæren for direktøren for akademiet i 1931 udbrød, at den lignede hendes onkel Oscar. En anden myte fortæller, at skuespillerinden Bette Davis opkaldte statuetten efter sin daværende mand. Under alle omstændigheder er Oscaren meget eftertragtet. Bliver den tildelt en film eller skuespiller, er omtalen og derigennem omsætningen sikret et nøk opad.
Der er tit diskussion om hvorvidt Oscaren går til årets bedste indenfor de forskellige kategorier, og juryen bag beskyldes fra tid til anden for kammerateri eller forfordeling. Men skaber man sig bare et lille overblik over listen med Oscarfilm gennem tiden, er det tydeligt, at det store flertal for længst har skrevet sig ind i filmhistorien og er blevet klassikere.
Dansk film har en fin tradition for at være nomineret til Oscaruddelingen, og har sågar vundet for bedste udenlandske film tre gange. Sidste år hentede Susanne Bier en Oscar hjem til Danmark for sit drama ’Hævnen’. Du kan se ’Hævnen’ og flere af sidste års nominerede film gennem biblioteket. Filmene udstilles netop nu på bibliotekernes hjemmeside.
Se Marlon Brandos afvisning af Oscaren og andre mindeværdige Oscarøjeblikke her.
Se lister over vindere og nominerede gennem tiden her.
-
Materialer:
-
- Dvd
- Blu-ray
Black swan
Nina er professionel ballerina i New Yorker Balletten. Hun sættes på sit livs prøvelse, da hun udvælges til rollen som svaneprinsessen i Tjajkovskijs Svanesøen. Den disciplinerede danser må foranlediget af rollen, fremprovokere sin ukontrollerede, mørke side
-
- Dvd
Inside job
Kritisk analyse af den økonomiske politik ført i USA i årene op til den globale finansielle krise i 2008. Her tillod statslederne, efter år med økonomisk velstand, finanssektoren at foretage yderst risikableinvesteringer, bl.a. ved at "sælge" lån til investeringsbanker. Med specifik analyse af Islands økonomi, der brød totalt sammen i 2008, og hvor ansvaret lægges på den islandske regering
-
- Dvd
- Blu-ray
The social network
Skabelsen og udviklingen af den populære sociale netværksside på Internettet, Facebook. Vi følger grundlæggeren Mark Zuckerbergs vej fra nørdet college-studerende til mediestjerne med millioner på bankbogen
Emnetal77.7OpstillingSpillefilm -
- Blu-ray
- Film (net)
- Dvd
Hævnen
Lægen Anton pendler mellem en flygtningelejr i Afrika og sit hjem i Danmark. I mellemtiden får hans godhjertede ældste søn en ny ven, der vender op og ned på det hele
Emnetal77.7OpstillingSpillefilm -
- Film (net)
- Blu-ray
- Dvd
Kongens store tale
Bertie, som han kaldes i familien, bliver som King George d. 6., konge over Storbritaniens imperium, da hans ældre bror Edward abdicerer for at gifte sig med den fraskilte Wallis Simpson. Han ansætter den kontroversielle talepædagog Lionel Logue til at hjælpe med hans største problem: hans voldsomme stammen
Emnetal77.7OpstillingSpillefilm -
- Dvd
Inception
Dom Cobb lever af at stjæle folks tanker, og denne indsigt i underbevidstheden kan være lukrativ viden. Men man kan også gå den modsatte vej: Prøve at plante den idé i en arvings hoved, at han skal opløse sin fars forretningsimperium, så der bliver albuerum for konkurrenten!
Emnetal77.7OpstillingSpillefilm -
- Blu-ray
- Dvd
The fighter
Dicky og Micky er halvbrødre og begge professionelle boksere. Dicky har sine store præstationer bag sig. Nu er det Mickys karriere, der tager form. Deres mor styrer bokseforretningen med hård hånd, så Micky må kæmpe for at få indflydelse på sit eget liv
Emnetal77.7OpstillingSpillefilm -
- Playstation 2
- Xbox 360
- Playstation 3
- Nintendo DS
- Billedbog
- Wii
Toy story 3
Actionspil. Spil med Buzz, Jessie og Woody i miljøet med andre kendte figurer fra Toy story 3 og vær enten redningsmand for kammeraterne eller bekæmp den onde Zurg i en række forskellige småspil
Emnetal79.41OpstillingComputerspil
Kategorier
-
(201)
-
(152)
-
(33)
-
(0)
-
(28)
-
(13)
-
(9)
-
(4)
-
(8)
-
(342)
-
(7)
-
(8)
-
(2)
-
(23)
-
(21)
-
(5)
-
(48)
-
(158)
-
(105)
-
(24)
-
(166)
-
(94)
-
(3)
Seneste kommentarer
- Til Mette Fossing
Tak for din
1 uge 6 dage siden - Hvornår flytter man i det
3 uger 1 dag siden - fint initiativ. Gymnasiaster
4 uger 6 timer siden - Du skal have mange tak for
5 uger 6 dage siden - En dyr forglemmelse.
Lørdag
7 uger 11 timer siden - Hejsa
Som ivrig lørdagsbruger
7 uger 3 dage siden - Håber du må nye dit "otium"
7 uger 5 dage siden - Jeg har oprettet en
9 uger 3 timer siden - Jeg har en bog, som jeg gerne
9 uger 1 dag siden - Til Camilla Tranbjerg Hertz
9 uger 6 dage siden

Ingen har kommenteret dette indlæg – log ind for at skrive kommentarer.