Hovedbiblioteket

I Dostojevskijs store roman ”Forbrydelse og straf”, tror hovedpersonen Raskolnikov at han kan finde meningen med sin tilværelse ved at begå mord på en gnier af en pantelånerske. Han er rundforvirret og hans liv et konstant kaos. Selvhad, dybe tanker og træthed præger ham, mens han drømmer om ro og retning. Det lyder absurd, og selvom jeg kun lige er begyndt på bogen, kan jeg ikke forestille mig, at det lykkedes for ham. Mon ikke samvittighedskvaler ødelægger hans oplevelse af orden?

Det næste spørgsmål bliver jo nemlig, om man, når mordet er begået, kan leve videre på almindelig vis? Bekymringer, samvittighed og anger må fylde sindet for de fleste almindelige mennesker. Kun få kan ”bære” mordet i årene efter, forestiller jeg mig.

Jeg kommer til at tænke på Anders Breivik, manden bag massemordene i Oslo og Utøya sidste år. Hvordan kan han leve med de mange liv på samvittigheden? På Testrup Højskole har vi arbejdet med hans ekstreme terrorlogik - at han måske selv forstår mord som et nødvendigt onde for at forhindre kaos. Han anerkender knapt sin egen regering og anklager den for ikke at ville beskytte norsk kultur og det norske folk. Staten er inficeret med venstresnoede og islamvenlige kræfter, og Breivik må derfor ramme livsnerven af det politiske system – Arbejderpartiets unge. Ordnung muss sein!

Alexander Thorvaldsen, Filosofilinjen på Testrup Højskole

Udstillingen 'Mord på biblioteket' kan ses på Hovedbiblioteket fra fredag d. 24. februar og fire uger frem. Udstillingen er lavet af Testrup Højskoles filosofilinje, besøg Testrup Højskoles hjemmeside HER.

Se øvrig omtale af udstillingen HER.

Materialer: