Til www.aarhus.dk
Du er her

Mord på biblioteket

Mord på biblioteket

21 februar 2012 af Mette K. Jensen
Alle afskyer og afviser mordet – og alligevel finder det sted. Hvorfor myrder vi? Elever på Testrup Højskole kaster sig over spørgsmålet og præsenterer resultaterne i en udstilling på Hovedbiblioteket.

 

Dersom Gud ikke eksisterede, ville alt være tilladt”, hedder det hos forfatteren Fjodor Dostojevskij. Mordet er hos Dostojevskij en prøvesten. Mordet afgør hvad det vil sige at være menneske. Spørgsmålet lyder: kan alt retfærdiggøres? Eller findes der grænser. Kan vi, ved hjælp af filosofien retfærdiggøre alt? Kan vi til hver en tid forvandle mordere til dommere, som det lyder hos eksistentialisten Albert Camus. Eller findes der naturlige grænser for vor gøren og laden? Moralske skranker som vi ikke kan overskride uden store omkostninger for os selv?

 

'Mord på biblioteket' er en udstilling om absurditet, nihilisme og menneskeværd der gennemgår en række af kulturhistoriens spektakulære mord: Kains mord på Abel, Macbeths mord på sine modstandere, Raskolnikovs mord på en pantelånerske, og de Quinceys fascination af John Williams, der i 1811 på blodig og bestialsk vis myrdede flere familier.

 

 

Udstillingen kan ses i Litteratur & Musik fra fredag d. 24. februar og hele uge 9, samt ugerne 13 til 16. Besøg Testrup Højskoles hjemmeside her.

Find desuden inspiration til temaet 'Mord på biblioteket' i Hovedbibliotekets arkiver herunder.

Se også Woody Allens film 'Matchpoint' og 'Cassandras Dream' der begge handler om mordet og dets menneskelige konsekvenser på Filmstriben her