Til www.aarhus.dk
Du er her

Konkurrence: Årets spil 2010

Konkurrence: Årets spil 2010

7 januar 2011 af Steen Nielsen
Der er udkommet rigtig mange gode spil i 2010, og der er mange der har en holdning til hvilke spil der er de bedste, men hvilket spil synes du er det bedste? Det bedste bud på årets spil bliver præmieret med et gavekort!

Der er blevet lavet top 10 lister fra et utal af steder, både baseret på salgstal, anmelder score og/eller forskellige genrer. Der er kort sagt et virvar af forskellige bud på hvilket spil der var det bedste i 2010.

 

 

Vi kunne godt tænke os at høre hvilket spil du synes var det bedste, og hvorfor?

 

Her er din mulighed for at dele din begejstring, for det bedste spil du har spillet i 2010, med andre!

 

Samtidig har du muligheden for at vinde et gavekort på 400 kr.!

 

Bare skriv en lille kommentar til det her indlæg med titlen på det bedste spil og lidt om hvorfor det er årets spil 2010! Hvem ved måske er der andre derude der endnu ikke har prøvet spillet og bare venter på din anbefaling?

 

Kommentarer

Min personlige favorit må nok være Red Dead Redemption. Det vilde vesten er normalt ikke noget for mig, hverken i spil eller film, men her var historien virkelig godt fortalt, og spillet var godt skruet sammen. Rockstar har altid været gode til at skabe en stor livlig spil-verden, og med Redemption viste de, at de også sagtens kan fortælle en god historie. Derudover var jeg helt vild med Half Minute Hero til PSP. Spillets stil var virkelig original, og det var helt sikkert et af de sjoveste spil jeg spillede sidste år. :)

Andreas Jæger 7. januar 2011 - 19:56

Mit bud på Årets spil må være StarCraft 2, og det er der mange gode grunde til:

En singleplayer kampagne der på trods af at den kun fortæller 1/3 af historien (Spillet er delt i 3 udgivelser) skaber en god fortælling, der underholder hele vejen igennem.

En multiplayer del, hvor de tre racer er forholdsvist godt balanceret, og alligevel har de bibeholdt deres unikke udtryk med hver deres egen stil og strategier.

Et velfungerende matchmaking system, der sørger for nemt og hurtigt at matche dig med en passende modstander.

Alt i alt leverer Starcraft 2 varen og lever på næsten alle punkter op til de enorme forventninger der er til en Blizzard produktion.

Steen Nielsen, HB Litt/Mus.… 10. januar 2011 - 10:20

helt afgjort Assassins Creed Brotherhood, fortsættelsen på Assassins Creed 2. grafikken, styringen og historien er fantastisk, og man bliver grebet af universet. der er en multiplayer del, hvor man styrer en tempel ridder. ens mission er, at man enten alene eller sammen med en andre, skal snigmyrde så hurtigt og lydløst som muligt. det har allerede fået IGN´s pris for bedste multiplayer.i det hele taget et fantastisk spil, og så er det ikke bare et skydespil, som man hurtigt bliver træt af.

Thomas Garde 15. januar 2011 - 14:09