Til www.aarhus.dk
Du er her

INVITATION TIL WORKSHOP OM GAMIFICATION OG UDVIKLING AF FREMTIDENS BIBLIOTEK

INVITATION TIL WORKSHOP OM GAMIFICATION OG UDVIKLING AF FREMTIDENS BIBLIOTEK

26 august 2011 af Mette K. Jensen
Hovedbiblioteket inviterer til en workshop om gamification. Formålet er at få afklaret, om og i så fald hvordan gamification kan være et redskab til formidling, oplevelse og læring i biblioteksrummet.

Vinklen denne dag handler altså om biblioteket, men workshoppen kan formentlig også kaste noget af sig til dem, der mere interesserer sig for gamification i en bredere (kultur- og oplevelsesmæssig)sammenhæng.

Workshoppen ledes af udviklingsprojektet Gaming – når biblioteket spiller med & Simon Egenfeldt-Nielsen. Simon Egenfeldt-Nielsen, der er direktør i firmaet Serious Games Interactive, er pioner i forhold til gamification tendensen og arbejder med spil som værktøj til formidling af komplekse og omfattende emner.

TID: Tirsdag den 27. september kl. 12.30-16.00
STED: Hovedbiblioteket, Møllegade 1, 8000 Aarhus C, Lokale B, 1. sal. Følg skiltene.
TILMELDING: Alle med interesse for emnet er velkomne. Tilmelding til Lisbeth Overgaard Nielsen på loniel@aarhus.dk eller på mobil/sms på 40253289.