Til www.aarhus.dk
Du er her

Hør om hiphop dj’s og prøv at scratche med KløKlubben

Hør om hiphop dj’s og prøv at scratche med KløKlubben

29 september 2011 af Bente Jensen
Hovedbibliotekets ungdomstilbud Mindspot byder velkommen til hip hop festivalen Århus Took It. Du får mulighed for at høre om hiphop DJ’ens historie samt afprøve dine talenter udi scratch verdenen.

For 12. – og sidste gang - løber hip hop festivalen Århus Took It af stablen, og Mindspot afholder i den forbindelse to arrangementer torsdag 6. oktober 2011:

 

Kl. 16.00-17.00
DJ 1.01: How to make a Mixtape.
Hør om hiphop DJ'ens historien fra dag et til dags dato. Mød også scratch DJ'en fra Flødeklinikken, Peter Plus, der fortæller, hvordan han skruede sit 2009 mixtape "Will It Blend" sammen fra start til slut. Du kan selvfølgelig stille alverdens spørgsmål - fra om man kan scratche på computeren - til hvad en sjælden Malk de Koijn vinyl koster.

Kl. 17.30-19.00
Scratch Workshop med KløKlubben.
Mød drengene fra KløKlubben. Du skal rive i nålen og flå i pladen. Du skal cutte, scratche, juggle og prøve at lave flares. De fleste teknikker kræver tid og øvelse at lære, men du har de bedste DJ elever i verden og et professionelt set-up. Kort og godt: Scratching kan blive dit nye og foretrukne instrument.

Begge arrangementer forgår i forhallen på Hovedbiblioteket, og det er gratis at deltage. Arrangementerne er arrangeret i samarbejde mellem Mindspot og Århus Took It, og du kan læse mere på www.mindspot.dk

            

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål eller lignende, er du velkommen til at kontakte bibliotekar Lisbeth Mærkedahl på lma@aarhus.dk eller 8940 9231.

 


Mindspot er Hovedbiblioteket i Aarhus' kulturtilbud for unge. Vi arrangerer events og workshops og giver unge mulighed for at sætte deres præg på byens kulturliv."