Forpremiere på eksperimenterende festival.
Forpremiere på eksperimenterende festival.
Lyd+Litteratur er en festival for en stadig voksende genre, der udfolder sig i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst i det hele taget; audiopoesi. Arrangementet løber af stabelen d. 13.-16. Maj 2010 og finder sted på Musikcafeen, Musikhuset og Hovedbiblioteket i Århus. Som optakt er der ugen inden, d. 6. Maj på Hovedbiblioteket i Århus, arrangeret et åbningsprogram med diverse smagsprøver for festivalen.
Audiopoesi
Festivalen giver mulighed for at opleve alt fra elektronisk musik, krautrock, lydcollager, punk, jazz, avantgarde, pop, hiphop, alt sammen krydret med diverse afskygninger af litteratur og ord.
De audiopoetiske projekter spænder over et bredt felt, og byder på det meste fra solo optrædener af bl.a. T.S. Høeg og Morten Søndergaard, mod legesyg elektromusik (BandAne), over rap-inspireret musik (MikkelModullererMarius), til jazz og folk moderniseret (KammerFlimmer Kollektief). Programmet består af alt fra etablerede navne - både indenfor musikken og litteraturen - til nyere up-coming. Der bliver derudover arrangeret opfindsomme og utraditionelle sammensætninger af kunstnere og deres arbejdsområder specielt til dette arrangement.
Betydnings-(m)ulighederne
Det lyriske og musikalske eksperimentarium forener digtere og musikere i en alternativ kunstform. Her bliver det gensidige afhængighedsforhold mellem kunstarterne litteratur og musik udforsket. Litteraturen er en del af musikken, ligesom musik og rytme er en del af litteraturen. Både litteratur og musik indeholder forskellige betydningsdannende elementer. I en audiopoetisk sammensætning påvirkes ordenes betydning af musikken, ligesom musikkens påvirkes af ordene.
Festivalen blev grundlagt i 2002 og arrangeres af musik magasinet Geiger og Litteraturen på Scenen (LiPS).
For nærmere information samt programmet for festivalen besøg www.lydpluslitteratur.dk og www.lips.dk .
Artiklen er skrevet af stud.mag. Heidi Nissen, skribent i gruppen Litterater til Låns
Kategorier
-
(169)
-
(111)
-
(11)
-
(16)
-
(0)
-
(3)
-
(12)
-
(8)
-
(3)
-
(4)
-
(7)
-
(312)
-
(7)
-
(8)
-
(2)
-
(21)
-
(20)
-
(4)
-
(45)
-
(131)
-
(104)
-
(24)
-
(166)
-
(88)
-
(3)
Seneste kommentarer
- Hej Christine. Og så faldt
1 dag 21 timer siden - Til Jens Agerholm Yde
Tak for
2 dage 1 time siden - Tak for alle årene. Du har
2 dage 7 timer siden - Har en kapitalfond overtaget
2 dage 23 timer siden - Hej Christine. Nu kom jeg
1 uge 1 dag siden - Yes it is always nice to
3 uger 5 dage siden - I would very much like to
3 uger 6 dage siden - Forresten... Jeg fik bare
9 uger 4 dage siden - Hej Jacob. Selvfølgelig er
9 uger 4 dage siden - Hej Christine. Spændende at
9 uger 5 dage siden
Ingen har kommenteret dette indlæg – log ind for at skrive kommentarer.