Til www.aarhus.dk
Du er her

CO2 spillet på Klimascenen

CO2 spillet på Klimascenen

5 januar 2010 af Lisbeth Overgaard Nielsen
Klimaspil på Hovedbiblioteket Århus Kommunes interaktive klimaspil, CO2030 spillet, er nu rykket ind på Klimascenen. Der er mulighed for at blive klogere på dit CO2 udslip og dyste om at nedbringe det.

Bliv klogere på dine CO2 vaner

Århus Kommune vil være CO2 neutral i 2030. For at nå det ambitiøse mål er det vigtigt, at vi alle gør noget for at nedbringe vores CO2 udslip. Men hvad virker? Og hvor er det vigtigt, at man sætter ind?

CO2030 spillet kan på en underholdende og lettilgængelig måde give dig et overblik over dine personlige CO2 vaner, fx din transport, din bolig og dine rejser. Det kan også give dig ideer til, hvad du kan gøre for at være med til at reducere udledningen af CO2.

Mens du prøver spillet, bliver dine svar gemt anonymt. Bagefter indgår de i arbejdet med Århus Kommunes Klimaplan 2010-2011. På den måde er du også med til at give Århus Kommune et langt bedre udgangspunkt for at træffe beslutninger, der understøtter målsætningen om at blive CO2 neutral.

Fakta – Hvad er CO2030 spillet CO2030 spillet er interaktivt dialogredskab til borgerinddragelse. Det tager afsæt i målsætningen om Århus Kommune som CO2 neutral i 2030. CO2030 spillets brugergrænseflade er en skærm på et bord med plads til fire spillere.