Til www.aarhus.dk
Du er her

Byggepladsen - efter den første uge

Byggepladsen - efter den første uge

20 februar 2012 af Charlotte Nielsen
Den første uge med Byggepladsen er nu overstået, men vi mangler lige en uge mere.

Nu har Byggepladsen kørt i den første uge, og vi har haft rigtigt mange glade besøgende, der har leget og bygget med os. De store LEGO-soft klodser har vagt stor glæde, især hos de mindste, og de små Kapla-klodser har også vagt interesse hos større børn og voksne. Minder om det legetøj, som man selv havde som barn har gjort flere forældre og bedsteforældre byggelystne, hvilket beviser, at man godt kan have et legebarn gemt i maven, selvom man er voksen. Torsdag d. 16. var forhallen omdannet til kemishow, flot leveret af en flok elever fra Egå Gymnasium. De leverede grønne flammer, boblende væsker og et par enkelte brag i skøn kombination med fortællinger fra Harry Potters univers. Bagefter havde både børn og voksne mulighed for at lave puf-slik, lim-slim og flotte bogmærker, som man kunne få med hjem.

 

Alt i alt en rigtig vellykket dag. Nu ser vi frem til en uge mere med masser af leg og glad børn og voksne på Byggepladsen. Alle er velkomne, og I må gerne blive og nyde jeres madpakker på biblioteket.

Hilsen Byggepladsmedarbejderne