Til www.aarhus.dk
Du er her

Sommer i Hasle: Counterstrike, Wii, Lego Mindstorm og Kreative Computere

Sommer i Hasle: Counterstrike, Wii, Lego Mindstorm og Kreative Computere

16 juli 2010 af Sidsel Kirketerp
Selvom solen skinner og det kunne være det perfekte badevejr, har der alligevel været god tilslutning til Hasle Biblioteks sommeraktiviteter for børn og unge. Vi har startet alle vores maskiner som et alternativ til solskoldede skuldre og sand mellem tæerne.

Arrangementet Med Lego-Mindstorm var en succes hvor der blev bygget og fundet på i en hel uge, som beskrevet andet steds på siden.

Ugen efter startede vi vores nye gaming klub op.
Her er der mulighed for at spille Counterstrike mod og med hinanden. 10-12 drenge har på skift været forbi og spillet med, og vores computerrum har været og er stadig indimellem fyldt med maskingeværsalver og begejstrede tilråb og udråb - men ellers foregår alting i den bedste ro og orden.
Vi har 6 licencer der kan bruges på skift.
Er man under 16 år skal man have skriftelig tilladelse fra forældre for at være med til at spille. Vi holder Counterstike spillet åbent gennem hele sommerferien, når der ikke foregår andet i rummet. Efter sommerferien vil vi tage op hvordan vi skal fortsætte aktiviteten.
Inde i biblioteksrummet har vi stillet wii op - her er der mulighed for at spille bl.a. tennis - og der er flere turneringer igang.

I den sidste uge har vi kørt et forløb vi har kaldt kreativ computeruge - der er blevet arbejdet med plakatfremstilling og billedbehandling i Photoshop elements - der er lavet små billedfortællinger i Photo Story, komponeret musik i Music Maker og der er lavet små spil i Game Maker - Det har været spændende at se både hel og halvfærdige produkter undervejs.Håber at nogle føler sig inspireret til at arbejde videre ! Og sommeren er ikke slut endnu.

I næste uge er der CounterStrike og Wii , ugen efter et ugelangt forløb hvor man kan "Få styr på sit internet".
Sidste uge i sommerferin afholder vi FIFA turnering på Playstation2 mod Gellerup Bibliotek. Uanset om vi ser jer her på biblioteket eller om I bliver på stranden - så fortsat god sommer :-)

Relateret indhold