Til www.aarhus.dk
Du er her

Kom og få ny inspiration til din læsning i Hasle Biblioteks bogcaféer

Kom og få ny inspiration til din læsning i Hasle Biblioteks bogcaféer

18 marts 2010 af Kate Einsbohr
Hasle Bibliotek vil i foråret 2010 afholde 3 bogcaféer i Kulturhus Herredsvang. Som et nyt tiltag vil 2 medarbejdere fra Hasle Bibliotek i løbet af foråret 2010 afholder tre bogcaféer i Kulturhuset Herredsvang. Første gang er torsdag d. 25. marts kl. 16.30-17.30.

Temaet for den første bogcafé er 2. verdenskrig og her vil de to bibliotekarer, Gert og Anne, præsentere forskellige nyere romaner og fagbøger om emnet.

Hvorfor 2. verdenskrig som tema? Fordi det stadig er et emne der har stor interesse blandt læserne. For nogle er det et spørgsmål om at genopleve ting de selv kan huske, for andre er det interessen for en tid, de ikke selv har været del af, men som de gerne vil vide mere om.

Interessen for emnet afspejler sig også hos forlagene, der stadig udgiver mange nye titler, der omhandler krigen set fra mange forskellige vinkler, men det gør den så sandelig også på det store antal reserveringer, der er til de nyeste bøger om emnet på bibliotekerne.

Arrangementet foregår i kulturhusets café, hvor der serveres kaffe og kage.

Arrangementet er gratis. Så kom forbi d. 25. marts og få en kop kaffe og ny inspiration til din læsning.