Til www.aarhus.dk
Du er her

Børn fra Hasle og omegn kan nu være med i Ramasjang pakkeleg. Kom med en pakke inden d. 6. december og få en anden pakke tilbage

Børn fra Hasle og omegn kan nu være med i Ramasjang pakkeleg. Kom med en pakke inden d. 6. december og få en anden pakke tilbage

24 november 2010 af Sidsel Kirketerp
Som det eneste bibliotek i Århus deltager Hasle Bibliotek som gavesamlingssted, når Ramasjang Live spiller pakkespil med alle danske børn. Vi elsker alle at spille pakkeleg. Det er spændende at se, hvad man får og ikke mindst sjovt at kæmpe om en særlig flot pakke, Derfor laver Ramasjang Live sammen med landets børnebiblioteker deres egen pakkeleg, som alle børn i Danmark kan deltage i.

Du kan komme med din pakke indtil d. 6. december . 

Vi opfordrer børnene i Hasle og omegn til at komme ned på biblioteket med en lille hjemmelavet eller brugt gave, som lægges i kassen som sendes til Ramasjang Live. Vores kasse dekoreres, så vi kan kende den i fjernsynet.Det gør vi fredag d. 26 november mellem kl. 12 og 16, i Kreativ Computer Club i IT-HJØRNET på Hasle Bibliotek.

Du kan komme med din pakke indtil d. 6. december, hvor vores kasse sendes til studiet i Aalborg.

Her bytter værterne bytter rundt på gaverne og putter nye i og lige inden jul kommer kassen tilbage til Hasle Bibliotek og børnene kan så trække en ny gave op af kassen. Man kan være heldig og ende med en rigtig god pakke, men vær forberedt på, at du kan ende med en lille prinsessekrone, selvom du hader prinsesser og meget hellere vil have en fodbold. Sådan er det bare, når Danmarks største pakkeleg går i gang.

Ramasjang Live sendes alle hverdage kl. 17 på DR Ramasjang fra Hovedbiblioteket i Aalborg og er et sjovt og utraditionelt program for de store børn.

Læs mere om Ramasjang Live på dr.dk/ramasjang