Til www.aarhus.dk
Du er her

Breaking Dawn af Stephenie Meyer.

Breaking Dawn af Stephenie Meyer.

15 august 2011 af Anonym
Anmeldt af Maria, 13 år

Bella (eller Isabella Marie Swan) lever i en verden fyldt med magiske væsener, vampyrer, varulve og formskiftere. Selv er hun et helt almindeligt menneske. Men hun er forelsket. I en vampyr. Og hendes største ønske er at være sammen med ham for evigt. Men hvordan kan hun, hvis Edward Cullen (vampyren) kun vil bide og forvandle hende til det udødelige væsen, hun ønsker at blive, hvis de bliver gift? Hvordan kan hun gemme sit gode venskab til formskifteren Jacob Black væk, så hun kan blive det monster, som han er sat i verden for at bekæmpe? Vil hun gifte sig med Edward alligevel? Og hvad skal hun sige til sine forældre, Charlie Swan og Renee Higginbotham Dwyer? Kan hun finde en forklaring? Klarer hun forhindringerne i det nye liv som Bella? Betyder hendes drømme om udødelige børn noget? Kan det ske? Overlever Bella? Lever hun lykkeligt for evigt som en del af familien? Kan hun klare det hele? Findes der nogen andre som hende?

Få svar på alle disse gode og vigtige spørgsmål om Bellas liv i den fantastiske og spændende roman Breaking Dawn, som er nr. 5 i Twilight sagaen. Navne på bøgerne: Twilight, New Moon, Eclipse, The Second Short Life of Bree Tanner og Breaking Dawn. Hvis du kan lide Twilight bøgerne, som er skrevet af Stephenie Meyer (se stepheniemeyer.com), kan du prøve at læse The Host, som er af samme forfatter. Håber min boganmeldelse var til hjælp for jer.

PS. Jeg har beskrevet den engelske og originale version af Stephenie Meyers fantasy-serie. Hvis du ønsker en dansk version, får du navnene her: Tusmørke, Nymåne, Formørkelse, Bree Tanners Korte Liv Efter Døden og Daggry. The Host er oversat til Vandrende Sjæle.