Klimakanalen: nyheder, info og baggrund – på biblioteket
Klimakanalen: nyheder, info og baggrund – på biblioteket

Klimanyheder, -information og -baggrund via storskærme på landets folkebiblioteker fra i dag, under hele klimatopmødet og frem til 19. december. Det tilbud er resultatet af et landsdækkende bibliotekssamarbejde om at dele brugerrettet indhold på tværs af kommunegrænser via biblioteksprojektet: Indholdskanalen (indholdskanalen.dk)
Hvis vi alle sammen slukker for internettet, når vi ikke bruger det, kan Danmark spare 80.000 ton CO2 om året.
Den daglige indsats kan hjælpe med at reducere CO2 betragteligt. Hvis du for eksempel tørrer vasketøj udendørs tre gange om ugen, i stedet for at bruge tørretumbleren, sparer du 210 kg. CO2 om året og 710 kr. på elregningen.
Disse og mange andre tankevækkende og energirigtige oplysninger eksponeres nu på storskærme på landets biblioteker via Klimakanalen, som gik i luften i går, torsdag den 3. december.
"I hope you make up your mind before it is too late."
Sådan skriver Alfredo Yong fra Peru på COP15s website i sin hilsen til verdens ledere forud for Klimatopmødet. Når Klimatopmødet går i gang i København den 7. december, vil Klimakanalen bringe mange flere klimahilsner fra nær og fjern, dugfriske nyheder fra topmødet, information om klimaforandringer globalt og lokalt, ligesom der fortsat vil komme en lind strøm af gode CO2 reducerende sparetips til forbrugerne.
Klimakanalens indhold falder foreløbig i fire kategorier:
Vidste du at… - tankevækkende miljøoplysninger
Climate Greetings- postkorthilsener fra hele verden fra COP15s website
Spar CO2 og penge - lavpraktiske forbrugertips
Nedtælling til klimatopmødet - baggrund for klimakonferencen.
Den sidste kategori ændres til: Nyheder fra klimatopmødet, når klimatopmødet går i gang.
I løbet af uge 50 vil et RSS-feed fra Jyllands-Posten bl.a. med klimanyheder direkte fra topmødet dukke op på bibliotekernes Klimakanal-skærme. Dette feed kommer til at køre i bunden som en slags lysavis og viser således nyheder samtidig med, at Klimakanalens indhold vises.
Alle landets biblioteker kan gratis downloade Klimakanalen og vise indholdet frem til den 19. december. Det sker som nævnt via bibliotekernes fælles database for indhold til storskærme: Indholdskanalen.
Klimakanalen er kommet i stand i et samarbejde mellem Indholdskanalen og Alexandra Instituttet, Jyllands-Posten, DUL (Digital Urban Living), 6-Byernes Klimainitiativ og Århus Kommune. Dorthe Brandt Larsen, Århus Kommunes Biblioteker (8940 9413), er projektleder på Indholdskanalen og journalist Ane Locht er redaktør på Klimakanalen.
Facebook og Twitter
Der er desuden oprettet en Facebook-gruppe for Klimakanalen: http://www.facebook.com/home.php?filter=app_2361831622#/group.php?gid=347867760281&ref=nf
Hvis man Twitter om klima - og skriver #bibcop15, så vil de opsamlede tweets senere blive vist med Twitterfall.
Følg med om det og øvrige initiativer på Indholdskanalens hjemmeside: http://Indholdskanalen.dk
Med venlig hilsen
Rold Hapel
Forvaltningschef, Borgerservice og Biblioteker, Århus Kommune
Tlf. 8940 9300
Kategorier
-
(169)
-
(111)
-
(11)
-
(16)
-
(0)
-
(3)
-
(12)
-
(8)
-
(3)
-
(4)
-
(7)
-
(313)
-
(7)
-
(8)
-
(2)
-
(21)
-
(20)
-
(4)
-
(45)
-
(131)
-
(104)
-
(24)
-
(166)
-
(88)
-
(3)
Seneste kommentarer
- Hej Christine. Og så faldt
1 dag 21 timer siden - Til Jens Agerholm Yde
Tak for
2 dage 1 time siden - Tak for alle årene. Du har
2 dage 6 timer siden - Har en kapitalfond overtaget
2 dage 22 timer siden - Hej Christine. Nu kom jeg
1 uge 1 dag siden - Du er en sveske. Tak!
1 uge 2 dage siden - Måske det er derfor :-) Jeg
1 uge 2 dage siden - Tak for dit forsøg og dine
1 uge 2 dage siden - Ændring af
1 uge 2 dage siden - Jeg har prøvet et par gange
1 uge 3 dage siden
Ingen har kommenteret dette indlæg – log ind for at skrive kommentarer.